Kronprinsen som striks far: Mine børn skal ikke se tv dagen lang

Blot fordi man er royal må man ikke gøre, hvad man vil. På Amalienborg har kronprinsparret således indført skærmtid for børnene

Børn skal lære om motion fra barnsben, pointerer kronprinsen, der her er ved at gennemføre et ironman i 2013. Foto: Daniel Hjorth
Børn skal lære om motion fra barnsben, pointerer kronprinsen, der her er ved at gennemføre et ironman i 2013. Foto: Daniel Hjorth

iPads, iPhones og computere spiller en stadigt større rolle i de danske hjem, men det er vigtigt, at børn også oplever andet end blot en skærm.

Det mener kronprins Frederik i hvert fald.

Se også: Sådan vil Frede fejre sin 50-års fødselsdag

I et interview med TV 2 åbner han op om sit syn på børneopdragelse. Det betyder blandt andet, at prinserne Christian og Vincent samt prinsesserne Isabella og prinsesse Josephine kun i begrænset omfang får adgang til elektronikken.

- Det er bestemt nødvendigt at have noget skærmtid og noget ikke-skærmtid. Vi er også meget opmærksomme på, at forskning har stadfæstet, at hvis man starter med at bygge motion op fra barnsben, så er man bedre rustet i voksenlivet, fortæller kronprinsen til TV 2.

Kronprinsparret på Gråsten Slot. Foto: Niels Henrik Dam
Kronprinsparret på Gråsten Slot. Foto: Niels Henrik Dam
 

Danske kendte - 23. maj. 2017 - kl. 07:38 Pia Kjærsgaard skal giftes - igen

Kronprinsen er selv en sporty type og gennemførte blandt andet en Ironman i 2013. Derfor markerer han næste år sin 50 års fødselsdag med et royalt motionsløb i Danmarks fem største byer, hvor han har inviteret alle danskere til at deltage.

- Jeg har altid været enormt glad for fysisk aktivitet og bevægelse. Løb i sig selv er en god måde at komme af sted på, og det er en nem måde. Det kræver primært et par løbesko og noget tøj, der passer til klimaet, siger han.

Den royale familie i forbindelse med dronningens 77 års fødselsdag. Foto: Thomas Borberg
Den royale familie i forbindelse med dronningens 77 års fødselsdag. Foto: Thomas Borberg
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen