Nu er kong Henrik alligevel blevet repræsenteret ved Roskilde Domkirke

Ukendte spøgefugle har nu taget sagen i egen hånd og sørget for, at kong Henrik er behørigt repræsenteret ved Roskilde Domkirke

Lørdag morgen kunne forbipasserende nyde et billede af en ung kong Henrik ved Roskilde Domkirke. Privatfoto
Lørdag morgen kunne forbipasserende nyde et billede af en ung kong Henrik ved Roskilde Domkirke. Privatfoto

Se også: Kong Henrik til forfatter: Jeg tænker på døden hver dag

Danske kongelige - 4. aug. 2017 - kl. 19:38 Kongehusekspert: Henrik takker ja til otte millioner og nej til resten

Mens diskussionerne om kong Henriks overraskende beslutning om at forbigå Roskilde Domkirke i døden stadig raser blandt royalister, eksperter og almindelige undersåtter, har en eller flere spøgefugle her til morgen taget sagen i egen hånd og hængt et billede af Margrethes egenrådige mand op udenfor kirken.

Det indrammede foto er ophængt på lågen indtil den aflukkede gård, hvor en del andre kongelige ligger begravet.

En turist fra Aarhus var vaks med mobilkameraet og sendte billedet til Ekstra Bladet.

 

Han kom forbi domkirken ved 9.30-tiden lørdag formiddag, da han opdagede det indrammede billede af den unge Henrik i galla-outfit og kunne ikke undgå at trække på smilebåndet.

- Jeg synes, det var lidt morsomt, at man - sandsynligvis for sjov - har hængt et billede op på gitterlågen indtil der, hvor Margrethes forældre ligger begravet. Mon ikke det bare er et humoristisk indslag, siger Alex fra Aarhus til Ekstra Bladet.

 

Hvad mener du om billedet af Henrik ved Roskilde Domkirke?

Se resultat

Hvad mener du om billedet af Henrik ved Roskilde Domkirke?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Den ægte kong Henrik har ikke stukket næsen frem siden torsdagens overraskende melding fra Kongehuset, hvor det som bekendt blev meldt ud, at 'Henrik ikke ønsker at blive begravet i Roskilde Domkirke, som det ellers har været planlagt'.

Margrethe har de seneste år - siden Henriks pension - måttet klare de fleste officielle opgaver alene. Foto: Jens Dresling.
Margrethe har de seneste år - siden Henriks pension - måttet klare de fleste officielle opgaver alene. Foto: Jens Dresling.
 

I går gav prins Joachim udtryk for, at han og familien har kendt til beslutningen i et stykke tid.

Det skete på et pressemøde på Københavns Rådhus, hvor den fartglade prins var mødt frem for - sammen med blandt andet overborgmester Frank Jensen og Le Mans-kongen Tom Kristensen - at skyde femte udgave af Copenhagen Historic Grand Prix igang.

- Det er som alle har sagt, og som min mor også har sagt, noget vi har vidst i et stykke tid, og som vi er indforståede med, lød det fra Joachim.

Frank, Joachim og Tom sparkede fredag til dækkene på Joachims veteranracer - en ombygget Cortina fra 1965.
Frank, Joachim og Tom sparkede fredag til dækkene på Joachims veteranracer - en ombygget Cortina fra 1965.
 

Det har her til formiddag ikke været muligt at få en kommentar fra Roskilde Domkirke.

Vi forsøger fortsat at få svar på, om billedet får lov at blive hængende, og om Domkirken synes, den lille happening er ligeså sjov som spøgefuglene og de forbipasserende turister.

Danske kongelige - 4. aug. 2017 - kl. 14:26 Henrik sætter ord på beslutningen: 'Vi er ikke værdige til samme grav'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen