Rejsekongen: 'Upassende' lønstigning til prins Henrik

Prinsen burde indse, at der ingen grund er til at 'tage mere af kassen', mener Stig Elling

Det er de færreste, der går ned i arbejdstid - og alligevel kan se frem til, at lønnen får nok et nøk op ad.

Men det er tilfældet for vore allesammens prins Henrik.

Dronninge-gemalen, som eller har brugt sommeren på at beklage sig over sin status i kongehuset, og iøvrigt nyder pensionist-tilværelsen på 1. klasse, får en pæn løn-stigning ifølge det forslag til finanslov, som regeringen fremsatte i dag.

Helt nøjagtigt stiger prinsen fra 8,1 mio. kr. om året til 8,5 mio.

Se også: Prins Henrik forgyldes på finansloven

Det skyldes, at hans årpenge - som det hedder - er tæt forbundet med dronningens statsydelse. Han modtager 10 procent af hendes beløb.

Dronningen fik sidste år 81,2 millioner kroner. I år stiger hun til 84,6 millioner.


Altid nænsomme politikere
Nu skal finansloven først vedtages, før Henrik kan begynde at glæde sig over de ekstra rare 400.000 kroner.

Men netop kongehuset har politikerne altid været meget nænsomme overfor, så i hvert fald den del af finansloven bliver der næppe pillet ved, lyder den gængse opfattelse.

Det betyder dog ikke, at der overalt i landet er tilfredshed med prinsens beløb.

Se også: Nyt surt opstød fra Prins Henrik: Her er jeg vigtig - meget vigtig

Den 70-årige 'rejsekonge', Stig Elling, der nu arbejder som rejse-ambassadør for Bravo Tours, mener f.eks., at det er 'upassende', at den tidligere kong Henrik - som Ekstra Bladet kaldte ham - stiger i løn.

Ned i arbejdstid - ned i løn
- Alle andre, der går ned i arbejdstid, må se i øjnene, at deres løn falder tilsvarende. Jeg synes, det vil være et godt eksempel for det danske folk, hvis vores prins - som vi alle holder af på godt og ondt, og altid har gjort det - er klar på, at nu er der altså ingen grund til at tage mere af kassen.

Se også: Ingen penge til prins Nikolai

- Helt alvorligt, han får i forvejen otte millioner kroner. Og man kan heller ikke bruge så mange penge, når man er i den alder, prinsen har nået, selvom vi måske gerne vil det. Hele systemet burde laves om. Men det vil klæde ham at sige, at 'jeg får egentlig det, jeg har brug for, og det har jeg har fortjent', mener Stig Elling.

Ridderkorset er forpasset
Han er på det rene med, at hans seneste udmelding næppe øger hans popularitet i kongehuset - næppe heller chancerne for at få tildelt Ridderkorset, som Stig Elling ellers ikke lægger skjul på, at han vil være kisteglad for at modtage.

- Jeg synes ellers - hvis jeg selv skal sige det - jeg godt kunne fortjene at få tildelt Ridderkorset med det, jeg gennem 50 år har gjort for rejsebranchen. Men den chance er forpasset nu. I forvejen har jeg været lidt efter prinsen for hans hunde, og med rette, synes jeg, men jeg tror ikke, at prinsen elsker Stig Elling.

- Det ville være skønt at få Ridderkorset, men jeg får det ikke, siger Stig Elling.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen