Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Se billederne: Kongen nyder sit otium med franske delikatesser

Kong Henrik var fredag eftermiddag ude at kigge på franske specialiteter på Østerbro

  • Kong Henrik var fredag eftermiddag omkring klokken 16.00 forbi en butik på Østerbro, som sælger franske specialiteter. (Foto: Privatfoto).
Kong Henrik var fredag eftermiddag omkring klokken 16.00 forbi en butik på Østerbro, som sælger franske specialiteter. (Foto: Privatfoto).
1/5
Næste »

Efter dronning Margrethes bombe i nytårstalen, hvor hun fortalte, at 81-årige kong Henrik nu ville drosle ned og gå på pension, har der været mange gisninger om, hvad kongens nye liv ville byde på.

Fredag eftermiddag gav kong Henrik et lille indblik i det, da han ifølge Ekstra Bladets oplysninger var forbi den franske butik 'Letz Shop' på Østerbro sammen med flere andre - ifølge et øjenvidne, som Ekstra Bladet har talt med, også kongens gode ven, den 64-årige erhvervsmand Fritz Schur.

Kong Henrik Linda Johansen.jpg Danske kongelige - 14. jan. 2016 Kong Henrik tager tøjlerne: - Jeg nyder min pensionisttilværelse

Letz Shop sælger franske vine og delikatesser - ifølge butikkens hjemmeside blandt andet ost, brød og charcuterie (kødvarer).

Og Ekstra Bladet erfarer, at kong Henrik ikke gik tomhændet fra besøget i butikken; han fik nemlig en dunk med olie med hjem.

Se også: Kongen beholder sit hof trods pension

Kongen morede sig med vennerne
Men før kongen, der var iført brun jakke og sorte ørevarmere, forlod stedet i sin kronebil, stod han i noget tid ude foran den franske butik.

Her talte og grinede han ifølge Ekstra Bladets oplysninger med flere personer, der ifølge øjenvidnet blandt andet talte Fritz Schur og ejeren af forretningen, kokken Daniel Letz.

2016-01-14 08_47_44-LIVE-TV_ Kongen fyrer den af på jagt – Ekstra Bladet – Google Chrome.jpg Danske kongelige - 14. jan. 2016 Kongen fyrer den af på jagt

Kong Henrik var fredag eftermiddag klokken 16.00 forbi en butik på Østerbro, som sælger franske specialiteter. (Foto: Privatfoto). Kong Henrik var fredag eftermiddag klokken 16.00 forbi en butik på Østerbro, som sælger franske specialiteter. (Foto: Privatfoto).

Daniel Letz har arbejdet på en række Michelin-restauranter i Frankrig og har herhjemme blandt andet haft job som køkkenchef på Restaurant Kong Hans Kælder i København.

I dag står han bag flere Letz Shop-butikker og restauranten Le Saint Jaques, der ligesom den ene af butikkerne ligger på Østerbro.

Letz Shops hjemmeside er der et billede af netop kong Henrik sammen med Daniel Letz.

Se også: Prins Henrik var i paradis - ikke swingerklub

Artiklen fortsætter under billedet...

'Ingen kommentarer'
Ekstra Bladet har været i kontakt med den forretning, som Kongen ifølge Ekstra Bladets oplysninger og foto besøgte.

Men her kan man ikke bekræfte det royale besøg:

- Det ved jeg ikke. Ikke i vores butik, men måske i restauranten, lyder det fra en medarbejder i butikken.

Se også: I dag er det Kong Henriks første som pensionist

Da Ekstra Bladet derfor ringer til restaurant Le Saint Jaques og spørger, om kongen i dag har været på besøg, lyder det venligt, men bestemt fra en kvindelig medarbejder:

- Ingen kommentarer.

Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'

Officielt har Henrik titel af prins.

Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.

Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.

Herunder kan du læseren lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.

"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.

DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.

NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.

MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?

VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.

MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.

OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.

HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?

HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.

VI HAR DERFOR besluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen