Sportsprins Frederik klar til at kigge på damer

Frede og Løkke er klar på tilskuerpladserne til kvindernes EM-finalebrag i Holland i morgen

Frederik er som regel altid på pletten, når et stort dansk sportsresultat er på vej. Foto: Nicolai Tobias
Frederik er som regel altid på pletten, når et stort dansk sportsresultat er på vej. Foto: Nicolai Tobias

Mens det meste af Danmark stadig enten græder eller griner over kong Henriks seneste mediestunt, er der langt fra gravkammerstemning hos resten af det royale slæng, der har travlt med at passe deres pligter.

Racerprins Joachim er travlt optaget af at drøne rundt i Bellahøj i København i sin Cortina-racer fra 1965 i sin egenskab af protektor for Copenhagen Historic Grand Prix, der løber af stablen for femte gang i denne weekend og blev skudt i gang i går med et pressemøde på Københavns Rådhus.

Dronning Margrethe har valgt at bruge sin søndag på at åbne den 18. Vikingekongres på Nationalmuseet i København.

Prins Henrik og kronprins Frederik til finalen ved EM i fodbold 1992. Foto: Lars Poulsen
Prins Henrik og kronprins Frederik til finalen ved EM i fodbold 1992. Foto: Lars Poulsen

Den sportsglade kronprins Frederik har som den eneste valgt at smutte en tur til udlandet.

Han vil nemlig være at finde på sidelinjen, når det danske fodbold-kvindelandshold spiller EM-finale søndag klokken 17.00 på FC Twente Stadion i byen Enschede, hvor de skal forsøge at besejre Holland.

Udover kronprinsen har Lars Løkke meldt sin ankomst på stadion i morgen.

De danske fodboldkvinder kan desuden se frem til opbakning fra 2500 danskere eller flere i søndagens EM-finale mod Holland.

Oprindeligt havde Dansk Boldspil-Union (DBU) fået tildelt 1000 billetter, men de blev revet væk på 20 minutter.

Fredag aften lykkedes det DBU at sikre sig en stor billetration, og lørdag har man landet yderligere 200 siddepladser, skriver Ritzau.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen