Indlæser...

Kronprinsesse Victoria gifter i juni 2010

Der bliver bryllup i Sverige 19. juni næste år, når kronprinsesse Victoria gifter sig med sin Daniel.

19:31, 23. mar 2009 | Ritzau /Underholdning

Daniel og Victoria på forlovelsesdagen. Nu er bryllupsdagen fastsat. (Foto: AP)
Daniel og Victoria på forlovelsesdagen. Nu er bryllupsdagen fastsat. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Sveriges kronprinsesse, Victoria, og hendes forlovede, Daniel Westling, gifter sig lørdag den 19. juni næste år, meddeler det svenske hof.

Offentliggørelsen af datoen kommer ikke som nogen overraskelse for landets royale reportere.

- Dels giftede kongeparret sig på samme dato, dels ønsker man brylluppet holdt næste år for på samme tid at kunne fejre, at det er 200 år siden, den første Bernadotte blev valgt som svensk tronfølger, forklarer hofreporter og forfatter Catarina Hurtig.

Al festivitasen begynder torsdag den 17. juni, hvor yngre medlemmer af verdens kongefamilier og parrets nære venner mødes til fest.

Fredag den 18. juni er der gallamiddag med den svenske Riksdag og regeringen som værter, mens lørdag bliver præget af selve vielsen, som formentlig vil finde sted kl. 15 eller 16 i domkirken i den svenske hovedstad.

Efter vielsen vil brudeparret køre i kortege i Stockholms gader, før de nygifte vender hjem til slottet og aftenens gallamiddag, hvor også brudgommens forældre vil være værter.

Kronprinsesse Victoria og Daniel Westling har dannet par i syv år.

Annonce