Der er udbrudt panik i det norske kongehus, efter de har opdaget et
sikkerhedslæk.
I 42 uger har private feriebilleder og dermed oplysninger om feriemål og andre informationer om den kongelig familie ligget frit tilgængelig på nettet.
Læs også: Se også: Kronprinsepar kræver lønforhøjelse
Det er kronprinsesse Mette-Marits søn fra et tidligere forhold, Marius Borg Høiby, der har delt sine billeder og oplevelser på billeddelingsstedet Instagram.
Her kan man således se præcist, hvor familien befinder sig.
Læs også: Se også: Kronprins hyldes som sexsymbol
Det gør de kongelige til et nemt mål for terrorister og andre 'galninge, som er besat af kongefamilien', som en norsk sikkerhedsekspert udtrykker det.
De norske eksperter tøver da heller ikke med at kalde det en skandale og en svær sikkerhedsbrist, men de mener ikke, det er den 15-årige Marius' skyld.
- Det er politiet, der har fejlvurderet sikkerheden, siger en af Europas førende terroreksperter, Magnus Ranstorp til avisen VG.
Læs også: Se også: Norges kronprinsesse udfordrer på Twitter
- Det er hele tiden en afvejning. Hvor normale liv skal den slags personer leve? Men detaljer om fremtidige rejsemål bør begrænses. Information af den art kan gøre det lettere at gennemføre kidnapninger og andre former for terroraktioner mod de personer, siger terrorekspert Helge Lurås til den norske avis.
National sikkerhed
Marius er ikke en del af den norske tronfølge, ligesom han ikke har noget
officiel titel. Alligevel udgør det en stor risiko, at knægten afslører,
hvor hans mor, kronprinsesse Mette-Marit, og pap-far, kronprins Haakon, som
skal overtage den norske trone efter sin far Harald, befinder sig i verden.
- Det handler om national sikkerhed. Kongefamilien er symboler i vort samfun, og hvis de bliver ramt, bliver vores samfund også ramt, siger professor Petter Gottschalk til VG.
Læs også: Se også: SAS undskylder flydrama overfor Mette-Marit
Læs også: Se også: Rystet Mette-Marit i flydrama: Phew
Det var netop VG, der gjorde det norske hof opmærksom på Instagram-profilen, som efterfølgende blev lukket for offentligheden og i stedet gjort privat.
Der lå 133 billeder på det populære site for billeddeling. Udover private billeder af vennerne, lå der billeder af den fornemme familie og information om rejsemål i forbindelse med ferie og job.
Læs også: Se også: Forlader Norge i flere måneder
Informationschef ved hoffet, Marianne Hagen, ønsker ikke at kommentere sagen overfor den norske avis men henviser til politiet.
