Persondata politik
Intl. kongelige

TV: Skandale-værter græd ud

- Det var ikke meningen, siger de grådkvalte australske værter bag telefonfis om Kate Middleton, der endte med en sygeplejerskes selvmord

  • Radioværterne på 2 Day FM, Mel Greig og Michael Christian havde ikke forventet, at deres telefon-joke skulle udvikle sig fatalt. Foto: AP
« Forrige
Radioværterne på 2 Day FM, Mel Greig og Michael Christian havde ikke forventet, at deres telefon-joke skulle udvikle sig fatalt. Foto: AP
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

To australske radioværters telefonfis blev formentlig dødbringende, da en sygeplejerske begik selvmord på King Edward VVIs Hospital i London.

Det skete tre dage efter, at hun havde taget imod en telefonsamtale og ladet sig tage ved næsen af radioværterne, der udgav sig for at være Dronning Elizabeth og Prins Charles.

På den måde fik radioværterne private oplysninger om hertuginde Kate, der var indlagt på hospitalet med alvorlig graviditetskvalme. Blandt andet at hun havde haft en god nat, fået medicin, og at hendes tilstand var stabil.

Læs også:

Se også: Kvalme-Kate kæmper: Morgenkvalme dagen lang

I dag stillede de op til live-interview til det autralske tv-selskab Nine Network i debatprogrammet 'A Current Affair', og det blev en grådkvalt affære, hvor begge fremstod dybt berørte.

De havde ikke forestillet sig, at de ville få personlige oplysninger om hertuginden, eller at joken ville få så alvorlige konsekvenser.

- Da vi fandt på at lave opringningen, troede vi, at den ville vare 30 sekunder, før der blev lagt på, og det var så det. Så uskyldigt var det, siger radioværten Michael Christian om baggrunden for opringningen, mens hans medvært Mel Greig tilføjede:

- Vi troede, at hundrede mennesker havde prøvet det før os. Vi tænkte, at det var en så fjollet ide, og accenterne var dårlige. Vi troede ikke et sekund, at vi ville komme til at tale med Kate eller få en samtale med nogen fra hospitalet. Vi ville have, at de skulle lægge på, siger de.

Tidspunktet, hvor de hørte om sygeplejersken Jacintha Saldanhas selvmord, står mejslet fast.

Læs også:

Se også: Dansk radiochef: Vi fortsætter som vi plejer

- Desværre husker jeg det øjeblik, hvor jeg fik det at vide, ganske godt. Jeg har tænkt på det lige siden. Og jeg husker, at mit første spørgsmål var: Var hun mor, siger Mel Craig grådkvalt til tv-stationen.

Jacintha Saldanha var gift og mor til en 16-årig søn og en 14-årig datter.

Hendes medvært Michael Christian var lige så rystet over udgangen på joken.

Læs også:

Se også: Efter dødbringende telefonfis: Radiovært tæt på sammenbrud

- Jeg er chokeret og ked af det. Det skulle bare være en lille spøg, som så mange andre har gjort det før os, siger Michael Christian.

De blev også spurgt, om de ville gøre det igen.

- Jeg tror ikke, at nogen kunne have forudset, hvad der kunne ske. Jeg tror ikke, at nogen kunne forestille sig, at det ville ende sådan her, siger Michael Christan, mens de tilføjede

- Opringningen handlede ikke om at snakke om Kate. Eller at få et scoop. Vi troede, at dem, der svarede, ville lægge på røret, siger de to.

- Hvad tænkte I, da I fik svar og sygeplejersken svarede ærligt?

- Vi ville jo bare have, at det skulle være en spøg. Vi snakkede med dårlig accent, og alt fremstod som om, det bare var sjov, siger Mel Greig i interviewet i 'A Current Affair'.

Ifølge BBC prøvede radiostationens medarbejdere flere gange at kontakte Mrs. Saldanha og en anden sygeplejerske for at få deres tilladelse til at bruge joken. Men det fik de ikke, før den blev transmitteret.

Efter spøgen er radioværternes arbejdsplads, 2DayFM, blevet bestormet af utilfredse lyttere, der kræver værterne fyret, og der skal nu være en undersøgelse af forløbet.

Hvad synes du om sagen? Var der forkert at lave telefonfis - eller kunne de ikke forudse, at det kunne ende så galt. Debatter i god tone herunder:

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik