Engleprinsessens mand bliver tabloid-journalist

Det norske kongepars kontroversielle svigersøn Ari Behn skal underholde med nyt fra London

  • Ari Behn, her med sit livs prinsesse, skal fremover skrive om livet i London (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Ari Behn, her med sit livs prinsesse, skal fremover skrive om livet i London (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Det norske kongepars svigersøn Ari Behn, gift med prinsesse Märtha Louise –.også kendt som Engleprinsessen på grund af sin hang til at kommunikere med overjordiske væsner –.har flere gange skabt store overskrifter, når han har forbrudt sig mod kongelig takt og tone med sin ageren.

Ikke mindst sidste år, da han under en bogmesse havde valgt at læse op fra sit nyeste værk med et filmet liveshow som kulisse.

Men fremover kommer han selv til at skrive –.i hvert fald en del af –.overskifterne. Norges svar på Ekstra Bladet, avisen VG, har nemlig ansat den 39-årige Behn til at fortælle læserne om, hvad der foregår i London, hvor han i sensommeren sammen med sin prinsesse og deres børn slog sig ned.

3. november debuterer han som journalist i VG’s spalter, hvor han med magasinredaktør Jane Throndsens ord skal være ’den nye stemme fra London’ i bladets nye weekend-tiltag.

Ifølge vg.no skal Behn hver uge fortælle om ’hverdagslivet, sociologien og æstetikken i en af verdens største og mest støjende byer’.

– Vi glæder os til at følge hans nye liv og kamp i London. Ari er en kontroversiel fyr, og det er godt, lyder det fra magasinredaktøren.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk