Prins Philips sygdom blusset op igen

Dronning Elizabeths mand har igen pådraget sig en blæreinfektion

  • Prins Philip, der også tituleres Hertug af Edinburgh, er igen indlagt. Denne gang måtte han afbryde sin ferie på slottet Balmoral i Skotland for at lade sig behandle. (Foto: AP)
Prins Philip, der også tituleres Hertug af Edinburgh, er igen indlagt. Denne gang måtte han afbryde sin ferie på slottet Balmoral i Skotland for at lade sig behandle. (Foto: AP)

Den engelske dronnings mand, prins Philip, har tilbragt natten på et hospital.

Buckingham Palace sagde i går, at indlæggelsen på Aberdeen Royal Infirmary i Skotland er forebyggende.

Men i dag meddeler hoffet, at den 91-årige prins igen har pådraget sig en blæreinfektion, og han forventes at skulle blive på hospitalet de næste par dage.

I juni måned i år blev han også indlagt med en blæreinfektion midt under festlighederne i forbindelse med dronning Elizabeths 60 års jubilæum som regent.

Læs også:

Se også: Rørt dronning Elizabeth takker briterne

Tredje indlæggelse på et år
Philips helbred har skrantet lidt på det seneste. Sidste år blev han indlagt med brystsmerter ved juletid og blev efterfølgende opereret i hjertet.

Læs også:

Se også: Prins Philip er blevet hjerteopereret

Læs også:

Se også: Dronnings Elizabeths mand hasteindlagt

Prins Philip blev født i 1921 på den græske ø Korfu. Inden han mødte sin dronning, gjorde han tjeneste i den britiske flåde.

Regentparret, der har været gift siden 1947, har fire børn, herunder tronfølger prins Charles.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk