Hønefuld arabisk prins smidt af fly

En arabisk prins drak sig hønefuld og blev smidt af et British Airways fly for at lave ballade

  • Den fulde arabiske prins skulle være nær slægtning til Bahrains konge. (Foto: AP)
Den fulde arabiske prins skulle være nær slægtning til Bahrains konge. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Det er egentlig den hellige Ramadan-måned i den muslimske venden. Men det stoppede ikke en arabisk prins fra at drikke sig hønefuld, og helt galt gik det, da han gik ombord på et British Airways fly. Det skriver The Sun.

Den 28-årige milliardærprins var allerede godt bedugget, da han klokken ti om morgenen smed sig i sit godt 25.000 kroner dyre sæde på 1. klasse en Boeing 777 fra Heathrow lufthavn i London mod Bahrain.

Læs også:

Se også: Hvad sker der? Bahrains konge hylder Margrethe

Før takeoff brokkede han sig allerede over den dårlige service, og den fulde prins rejste sig op i flyet for at brokke sig yderligere.

Blev taget med på stationen
Besætningsmedlemmerne følte sig nødsaget til at tilkalde politiet, der var bevæbnet med el-pistoler, men heller ikke de kunne få prinsen til at falde til ro.

- Vi blev rædselsslagne, da politiet kom og forsøgte at holde ham tilbage med el-pistoler, sagde en passager ombord på flyet.

Prinsen, som skulle være et nær slægtning af Bahrains kontroversielle konge Hamed bin Isa Al Khalifa, blev taget med af politiet og kørt til en politistation i lufthavnen. Her fik prinsen taget sin DNA, sit billede og fingeraftryk, før han atter blev løsladt.

En talsmand fra British Airways har overfor The Sun bekræftet, at en passager blev taget af flyet og lod til at være 'påvirket', og Scotland Yard fortæller, at en mand blev arresteret for at være fuld og skabe problemer.

Europæiske storbyer har før oplevet haft problemer med de voldsomt rige, arabiske, kongelige i den mere specielle ende. I juni blev en saudiarabisk prinsesse tilbageholdt, efter hun forsøgte at smutte fra en hotelregning på 44 millioner kroner i Paris.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik