Royalt besøg skaber britisk-spansk krise

Forholdet mellem Spanien og Storbritannien forværres og kan ende i en diplomatisk krise

Den britiske prins Edward og hans kone Sophie besøger i dag og de næste dage Gibraltar, der hører under Storbritannien. Området har tidligere hørt under Spanien, der i længere tid har ønsket landet tilbage, siden det måtte afgive Gibraltar i 1713. (Foto: Joel Ryan/AP)
Den britiske prins Edward og hans kone Sophie besøger i dag og de næste dage Gibraltar, der hører under Storbritannien. Området har tidligere hørt under Spanien, der i længere tid har ønsket landet tilbage, siden det måtte afgive Gibraltar i 1713. (Foto: Joel Ryan/AP)

Det blå blod i årene på de spanske og britiske kongelige er på kogepunktet og risikerer at stige yderligere.

Det sker, fordi den britiske prins Edward og hans kone Sophie fra i dag besøger Gibraltar, der hører under Storbritannien. Området har tidligere hørt under Spanien, der i længere tid har ønsket landet tilbage, siden det måtte afgive Gibraltar i 1713.

Blev væk fra Elizabeths jubilæum
Prins Edwards planlagte besøg udløste en royal skandale for knap en måned siden, da den spanske dronning Sofia glimrede ved sit fravær ved den britiske dronning Elizabeths 60-års regentjubilæum.

Det blev tolket, som en direkte protest mod Edwards besøg i Gibraltar.

- Besøget er en provokation i en situation, hvor der i forvejen er et letantændeligt forhold mellem Storbritannien og Spanien, siger Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i europæisk historie ved Københavns Universitet.

Læs også:

Se også: Dansk golddigger i kongelig spansk sexskandale

Vil høre under Storbritannien
De 29.000 mennesker, der bor på Gibraltar, har afholdt folkeafstemninger i 1967 og 2002, hvor det blev tilkendegivet, at de fortsat ønsker at høre under det britiske styre.

På den baggrund kan det forekomme overraskende, at Spanien stadig betragter Gibraltar som spansk.

- Ja, det lyder mærkeligt, men det har noget at gøre med, at man fra spansk side mener, at man historisk har retten. Spanien mener, at det kan diskuteres, hvordan formuleringerne i afstemningerne skal være, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Venter værre forhold
Han mener, at spanske politikere forsøger at aflede opmærksomheden fra de voldsomme økonomiske problemer, der er i landet, ved at rette skytset mod nogle andre.

- Nogle politikere vil bruge det til at piske en stemning yderligere op - ikke bare overfor Storbritannien, men også EU, fordi man har den holdning i Spanien, at de andre europæiske lande ikke skal blande sig i Spaniens forhold, siger han.

Han forventer, at forholdene mellem de to lande bliver forværret i den kommende tid.

1 af 2 Den britiske prins Edward og hans kone Sophie besøger i dag og de næste dage Gibraltar, der hører under Storbritannien. Området har tidligere hørt under Spanien, der i længere tid har ønsket landet tilbage, siden det måtte afgive Gibraltar i 1713. (Foto: Joel Ryan/AP)
2 af 2 Den spanske dronning Sofia glimrede ved sit fravær ved den britiske dronning Elizabeths 60-års regentjubilæum. Hun blev bedt om at holde sig væk på opfordring fra den spanske regering, som er utilfredse med, at Elizabeths yngste søn, Edward fra i dag besøger Gibraltar, som spanierne betragter som deres. (Foto: Octav Ganea/AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen