Persondata politik

Paparazzi-kollega: Kates 'bryst-fotograf' er britisk

Han tjente ikke så meget på billederne, siger den franske fotograf Pascal Rostain om kollega fra Storbritanien

  • Hertuginde Kate (Foto: AP)
Hertuginde Kate (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Et brystbillede er et velkendt begreb, som Den danske Ordborg beskriver således: 'Fotografi, maleri el.lign. af en persons ansigt og overkrop'.

Men når man så tilføjer titlen og navnet Hertuginde Kate, så handler det pludselig om noget helt andet. Nemlig billederne af hende topløs.

Billeder som retten i Frankrig har pålagt ugebladet Closer at aflevere til det engelske prinsepar Kate og William, da de er taget på ulovlig vis.

Der har været masser af ballade omkring billederne, også her i landet efter Se og Hør bragte en stribe af dem i et særtillæg torsdag.

SE OGSÅ: TV: Ups! Kom Kate selv til at vise måsen?

Det er ikke lykkedes myndighederne i Frankrig af finde fotografen der trykkede på udløseren, da han kunne se den topløse hertuginde på terrassen under parrets private ferie i det franske.

Daily Mail har talt med den franske paparazzi-fotograf Pascal Rostain.

- Ironien er at det er en englænder, der har taget billederne. Ugebladet Closer bad ham spionere på Kate og William for at tage billeder af dem, siger han.

Rostain beskrives som en af de mere kyniske i en branche, hvor kynisme betaler sig.

- Fotografen tjente ikke så meget på billederne. Han kan have solgt dem for omkring 10.000 euro (cirka 75.000 kroner, red). han solgte dem ikke på det åbne marked, hvor han kunne have tjent meget mere, siger Rostain.

Det er ukendt om det engelske kongehus vil anlægge sag mod blade i andre lande, altså i Irland, Italien og Danmark, hvor magasiner har trykt billederne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik