Det skal Sveriges nye prins hedde

Prins Gabriel Carl Walther, hertug af Dalerna, bliver nummer seks i den svenske arverækkefølge

Carl Philip og Sofia er blevet forældre igen. Foto: All Over Press
Carl Philip og Sofia er blevet forældre igen. Foto: All Over Press

Se også: Sverige i svime over kongelig barsel: Her er det første foto af vores nye babyprins

Sveriges nye prins skal hedde Gabriel Carl Walther, hertug af Dalerna, oplyser hoffet.

Prinsen er søn af prins Carl Philip og prinsesse Sofia. Han er deres andet barn.

- Han vil til dagligt blive kaldt Gabriel og bliver nummer seks i arverækkefølgen, oplyser hoffet.

Gabriel Carl Walther blev født på Danderyds sygehus torsdag i sidste uge.

Hans navn var klart allerede ved fødslen, men det blev først offentliggjort mandag i forbindelse med kongens rådsmøde.

Den 38-årige prins og den 32-årige prinsesse giftede sig i sommeren 2015. Parret blev første gang forældre til prins Alexander, der kom til verden i april 2016.

Babyboom
Det svenske kongehus har oplevet et regulært babyboom siden 2012.

Hele seks børn er kommet til verden de seneste fem et halvt år, og den kongelige klan bliver endnu større næste år.

Prinsesse Madeleine venter sit tredje barn med sin gemal, den britisk-amerikanske forretningsmand Christopher O'Neill. Parret har allerede prinsesse Leonore på tre år og prins Nicolas på to år.Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har prins Oscar på et år og femårige prinsesse Estelle, der en dag bliver svensk tronarving.

Relationen mellem Carl Philip og prinsesse Sofia blev offentligt kendt i juli 2010.

De giftede sig fem år senere i Slottskyrkan i Stockholm.

Prins Carl Philip er nummer fire i arverækkefølgen efter kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Oscar.

Storebroren til den nyfødte, prins Alexander, er nummer fem i arverækkefølgen.

Se også: Nu afslører prinsen: Det blev en....

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen