Forlovelse på vej? Prins Harry og Meghan Markle holder i hånd

Noget tyder på, at en kongelig forlovelse er under opsejling

Meghan Markle og prins Harry så ud til at hygge sig gevaldigt til Invictus Games i Toronto. Foto: AP
Meghan Markle og prins Harry så ud til at hygge sig gevaldigt til Invictus Games i Toronto. Foto: AP

Så kan det vist snart ikke blive mere officielt.

Britiske prins Harry er i disse dage er i Toronto, Canada i forbindelse med de såkaldte Invictus Games - et sportsstævne for tidligere soldater, der er blevet skadet i tjenesten, som den 33-årige prins selv er ophavsmanden til.

Og her viste han sig for første gang offentligt hånd i hånd med kæresten, skuespilleren Meghan Markle, der især er kendt for sin rolle i tv-serien 'Suits'.

Det lyder måske ikke af meget, men det er det i kongelige cirkler, hvor man normalt forsøger at holde kærester, der endnu ikke er blevet til forlovede, helt uden for offentlighedens søgelys.

At vise sig hånd i hånd er store sager for kongelige kærestepar. Foto: AP
At vise sig hånd i hånd er store sager for kongelige kærestepar. Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Se også: Prins Harry går i kødet på medier efter rovdrift på kæreste

Parret har efterhånden været sammen i omkring halvandet år. Prins Harry bekræftede forholdet første gang i november, hvor han udsendte en meget opsigtsvækkende pressemeddelelse, hvori han kritiserede pressen for at have udsat den 35-årige Markle for 'chikane, sexisme og racisme'.

Siden er følelserne mellem de to turtelduer kun blevet endnu varmere. Meghan har været i England gentagne gange over sommeren - og deltog endda i sin måske kommende svigerinde hertuginde Kates lillesøsters bryllup.

I starten af september talte den forelskede skuespillerinde så ud i magasinet Vanity Fair.

- Vi er et par. Vi er forelskede. Vi er lykkelige, lød det i det noget opsigtsvækkende interview. Normalt gælder det for prinsesse-'kandidater' om at tie stille om forholdet længst muligt.

I interviewet afslørede Meghan også, at hun og Harry havde været sammen i seks måneder, før det blev offentligt kendt.

Meghan deltog også i Invictus Games lørdag, men her sad hun og hendes Prince Charming langt fra hinanden. Foto: AP
Meghan deltog også i Invictus Games lørdag, men her sad hun og hendes Prince Charming langt fra hinanden. Foto: AP
 

Se også: Prinsens veninde afslører: Vi er kærester

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen