Royalt chok: Prinsesse dropper titlen for studiekammerat

Den japanske kejsers barnebarn, prinsesse Mako, er klar til at droppe sin royale titel for at blive gift med en borgerlig

Prinsesse Mako er klar til at opgive sin titel og krone for kærligheden. Foto: AP
Prinsesse Mako er klar til at opgive sin titel og krone for kærligheden. Foto: AP

Der var ramaskrig i England, da Edvard d. 8 abdicerede fra den engelske trone, og dermed opgav sin ret til at blive konge af Storbrittanien. Dengang var året 1936, men tiden er åbenbart blevet mere moden til at hoppe ud af det royale rotteræs..

Det er i hvert fald, hvad den japanske prinsesse Mako har tænkt sig at gøre. Det skriver Telegraph, der har nyheden fra flere japanske medier.

Den unge mand som prinsessen har kastet sin kærlighed over. Foto: AP
Den unge mand som prinsessen har kastet sin kærlighed over. Foto: AP

Hun har tænkt sig at leve et borgerligt liv med den 25-årige Kei Kumoro, som hun mødte for fem år siden på det internationale kristne universitet i Tokyo. Et borgerligt liv betyder, at hun må opgive sine royale lommepenge og titel, men til gengæld får hun lov til at stemme - og betale skat.

Kejserdømmet i fare
Forholdet skulle allerede været blevet accepteret af prinsessens forældre, selvom der ikke er kommet en officiel udmelding fra hoffet om det kommende giftemål. En sådan forventes dog at komme i næste måned.

At Mako nu ser ud til at 'forlade' kejserfamilien er med til at skabe endnu større usikkerhed om det japanske kejserdømme. Den 83-årige kejser, Akihito, har nemlig planer om at abdicere, da han frygter, at hans alder vil forhindre ham i at kunne udføre sine pligter. Det skaber et problem, da det i Japan kun er mændene, der kan overtage tronen - og det er selvom, at en nylig afstemning blandt 3000 japanere gjorde det klart, at hele 86% er positivt stemt over for, at en kvinde kan overtage tronen.

Familiepotræt af kejserfamilien i 2007. Foto: AP
Familiepotræt af kejserfamilien i 2007. Foto: AP

Der er nemlig kun fire mænd, der kan overtage tronen. Akihitos bror, der også er godt oppe årene, hans to sønner eller det kun 10-årige barnebarn, prins Hisahito.

Det er de magtfulde konservative kræfter i landet, der er med til at sørge for, at de royale kvinder ikke kan beholde deres titler, når de gifter sig borgerligt. De frygter, at hvis det bliver en mulighed, vil det også føre til, at kvinder kan arve tronen.

Se også: Skilsmisser, utroskab og uægte børn: Her er de kongelige skandaler

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen