Anja om skræklodtrækning: Ville ønske det var anderledes

Anja Nissen er havnet midt imellem to af de helt store favoritter til den samlede sejr

Anja Nissen er havnet i en ubehagelig sandwich af konkurrencens to favoritter. Foto: Mogens Flindt
Anja Nissen er havnet i en ubehagelig sandwich af konkurrencens to favoritter. Foto: Mogens Flindt

Ekstra Bladet i Kijev

Anja Nissen raslede ned på listen over favoritter til aftenens Eurovision-finale i Kijev, da det kom frem, at hun skal på scenen som nummer 10 i en uhyggelig sandwich mellem favoritterne fra Italien og Portugal.

Event & Kultur - 12. maj. 2017 - kl. 12:16 Benhårde bookmakere giver Anja chokplacering

Italien har i ugevis været bookmakernes favorit til den samlede sejr, mens Portugal følger lige i hælene på Italien med en stille sjæler, der har vundet hjerterne hos Eurovision-publikummet.

Det betyder, at dansk-australieren skal give sit livs præstation i aften, hvis folks hukommelse skal give plads til hende og ikke de to favoritter. Det erkender Anja Nissen da også, selv om hun prøver at se det positive i lodtrækningen.

- Det er selvfølgelig tricky, men det gør, at min sang fremstår stærkere, når vi er efter Italien. Men efter mig kommer Portugal, og det får næsten min sang til at fremstå for stærk og kraftfuld. Jeg har alt fyrværkeriet, og så kommer Portugal med en stille sang, der får folk til at sige ’nåårh’, siger Anja Nissen med et skævt smil.


Hun fortsætter:

- Så jeg ville ønske, at jeg ikke var før Portugal.

Se også: Keld Heick: Anja giver mig næsten kuldegysninger

Lodtrækningen har også gjort, at Sverige kommer efter Belgien, hvilket vil være en god ting for Sveriges storslåede sang, mener det danske bud, da der netop er et stort spring mellem de to sanges stil.

Ifølge Anja Nissen er der dog ikke andet at gøre end at sætte sin lid til publikum.

- Ved du hvad. Folket vil afgøre det og stemme på deres favorit. De stemmer ud fra deres hjerter og favoritter, og de lægger meget tanke i det. Det er ikke en konkurrence, hvor man bare stemmer på en eller anden, siger hun.


Og den smukke dansk-australier føler sig klar til at indtage scenen og give favoritterne baghjul.

- Min stemme er klar, jeg føler mig klar. Jeg har aldrig været mere klar. Prøven i dag var perfekt, selv om jeg kom til at læne hovedet lidt for meget tilbage, da jeg sang den høje tone, og det var ikke den bedste idé. Man kan ikke synge sådan, haha. Men det er småting. Jeg er glad for, hvordan det gik, siger hun.

Lodtrækningen:

1. Israel

2. Polen

3. Hviderusland

4. Østrig

5. Armenien

6. Holland

7. Moldova

8. Ungarn

9. Italien

10. Danmark

11. Portugal

12. Aserbajdsjan

13. Kroatien

14. Australien

15. Grækenland

16. Spanien

17. Norge

18. Storbritannien

19. Cypern

20. Rumænien

21. Tyskland

22. Ukraine

23. Belgien

24. Sverige

25. Bulgarien

26. Frankrig

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen