Indlæser...

Favorit vandt Miss World

Danske Lisa Lents må rejse hjem fra Sydafrika uden et Miss World-trofæ og mobiltelefon, der blev stjålet fra hendes taske. Det blev i stedet Miss Russia, der løb med titlen

18:28, 13. dec 2008 (Opdateret tid: 10:12, 14. dec 2008) | Natasja Broström, Sola Kruchov Sørensen

Årets Miss World er 21 år og fra Rusland. (Foto: AP)
Årets Miss World er 21 år og fra Rusland. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Danske Lisa Lents kom ikke i finalen. (Foto: missworld.com)
Danske Lisa Lents kom ikke i finalen. (Foto: missworld.com)
  • Tema
  • Kendte jubler over finale-pladsen Lisa Lents: Kendte jubler over finale-pladsen

Annonce

Annonce

JOHANNESBURG (Ekstra Bladet): Der var spænding til det sidste for de sydafrikanske værter, da Miss World-konkurrencen blev afgjort her til aften.

Den sydafrikanske miss, som oven i købet var fra Johannesburg, hvor konkurrencen blev afholdt, var nemlig med helt til finalen og var blandt de sidste fem deltagere på podiet.

Det var naturligvis noget, der skabte stemning og glæde i salen, beretter Ekstra Bladets udsendte, men Miss South Africa nåede ikke helt til tops blandt de 108 deltagere.

Det blev i stedet Miss Russia, der blev udråbt som vinderen af Miss World 2008.

På en andenplads kom Indien, mens Trinidad og Tobago kom på en tredjeplads.

Den 21-årige russiske kvinde, der har det mundrette navn Kseniya Sukhinovia, måtte benytte sig af en tolk for at få sagt tak for sin nye titel.

Den danske miss, Lisa Lents, der ellers var blandt de danske bookmakeres favoritter, fik således ikke en sejr med hjem fra Sydafrika.

Og det på trods af, at danskeren var populær i særligt en af de fem dele, hvor miss'erne skulle optræde. Lisa Lents er taekwondokæmper, og hendes talentdel var derfor et taekwondo-show udført til Safri Duo. Det blev vist flere gange, men det rakte ikke engang til semifinalen, og hendes skuffelse på scenen var tydelig.

Tyve på værelset
Dermed kan Lisa Lents rejse hjem fra sit ophold i Sydafrika uden et vindertrofæ og uden sin mobiltelefon, som hun har fået stjålet.

For selvom den smukke danske kvinde har boet på Johannesburgs dyreste og mest prestigefyldte hotel, fik hun sin kuffert skåret op på sit hotelværelse.

Værelset, som den smukke miss delte med Miss England, havde besøg af langfingrede gæster, og det var ikke det eneste tilfælde.

- Alle har fået stjålet tøj. Min mobiltelefon forsvandt fra mit taske, og på mit værelse har nogen skåret min kuffert op, sagde Lisa Lents til Ekstra Bladet før aftenens konkurrence.

Annonce