Persondata politik

Kendisser, kongelige, kjoler og krykker

Kronprins Frederik ankom på kongeblå krykker efter sin kælkeulykke, da regentparret indbød kultur- og sportseliten til selskabsaften

« Forrige
Næste »

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Store, svulmende, drømmeagtige prinsessekjoler i alverdens farver indtog i aftes Christiansborg Slot.

De fine gevandter blev ved 19-tiden ført frem af kendte kultur- og sportsikoner eller de kendtes hustruer og kærester.

Anledningen er noget ganske særligt: Regentparret har inviteret cirka 380 af de ypperste kultur- og sportsfolk til selskabsaften for at anerkende det kulturelle og sportslige Danmark.

Anerkendelse til stand up
På den lange og brogede gæsteliste havde også de største komikere og stand uppere fået sig en plads, og den latterskabende skare af entertainere har dermed for alvor slået sig fast i den del af kultureliten, der gebærder sig i de royale kredse.

Det var første gang, at Anders 'Anden' Matthesen førte sig frem på de bonede gulve.

- En god fest siger man aldrig nej til, grinede han, mens han forklarede, at anledningen til dagens største overvejelser har været hans tøj. Et jakkesæt kombineret med røde og hvide tennissko udgjorde uniformen for aftenen, fordi 'dannebrogsfarver jo kan gå til alt'.

- Og så er det dejligt, at stand up nu bliver taget seriøst. Det er en anerkendelse og en form for respekt at være med i aften, sagde Anders Matthesen til Ritzau.

Kronprins på krykker
Som de sidst ankomne til Riddersalens smukt opdækkede borde promenerede den royale familie.

Både kronprinsesse Mary og prinsesse Marie var i lilla kjoler, mens dronning Margrethe bar en pink.

Kronprins Frederik humpede sig gennem salen til sin plads, men er tydeligvis i bedring efter sidste uges operation for en revne i lægbenet.

En skade han pådrog sig under en kælketur sammen med sine to børn, prins Christian og prinsesse Isabella under en ferie i Schweiz.

Se et udvalg af de mange kjoler i galleriet her i artiklen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik