Indlæser...

Masser af ekstranumre MGP-efterfest

Efter konkurrencen festede vindere og tabere til Melodi Grand Prix i Aalborg

10:32, 07. feb 2010 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

  • Oversæt / Translate
Tomas N'evergreen og Christine Chanée var ikke for trætte til at give vindersangen 'In a moment like this' en ekstra tur til efterfesten. (Foto: Rene Schütze)
Tomas N'evergreen og Christine Chanée var ikke for trætte til at give vindersangen 'In a moment like this' en ekstra tur til efterfesten. (Foto: Rene Schütze)
  • Tema
  • Følg Simon Ravnsbæk på WPT finalebord Grand Prix: Følg Simon Ravnsbæk på WPT finalebord

Annonce

Annonce

Da Grand Prix-festen sluttede for Danskerne hjemme i stuerne, så var den kun lige begyndt for årets deltagere i Aalborg:

Der blev holdt efterfest i et afgrænset område i Gigantiums forhal, og både vindere og tabere var for de flestes vedkommende i festhumør - selv om vinderne var lidt uenige om deres festplaner:

- Vi havde da tænkt, at vi skulle en tur ned i gaden (Aalborgs festcentrum Jomfru Ane Gade) sagde Tomas N'evergreen til pressefolkene om hans planer for festaftenen.

Den plan var hans sangpartner dog ikke med på:

- Det tror jeg altså ikke, jeg har tøj nok på til, sagde Christine Chanée, som i stedet luftede den lårkorte ved efterfesten.

Sang den én gang til

Der var også rigeligt med stemning og fest i forhallen: Selveste Jørgen de Mylius lagde ud som DJ og konferencier til efterfesten, og han sparede ikke på Grand Prix-hitsene.

Sukkerchok, Jens Marni og andre af konkurrencens deltagere, plus sidste års vinder Brinck, blev hevet på scenen for at synge deres nummer en gang til.

Vinderne Tomas N'evergreen og Christine Chanée var heller ikke for trætte til at give vindersangen 'In a moment like this' endnu en gang, inden de forsvandt fra festen.

Mens Simone kun kort rundede festen, inden hun smuttede sammen med sin kæreste, var Silas Holst og hans partner Kat i dansehumør, og lignede på intet tidspunkt nogen, som havde tænkt sig at tage hjem foreløbig.

Den officielle fest rykkede ved halv tre-tiden videre til deltagernes hotel, hvor der blev festet til den lyse morgen i foyerbaren.

Rice gjorde mor stolt
Der var ikke nogen hard feelings at spore hos Bryan Rice, der måtte nøjes med en andenplads i aftenens konkurrence. Han mødte storsmilende op til festen med et større familie-entourage, som havde fulgt hans optræden fra salen:

- Min far, min mor og min stedfar, min søster, min svoger, min fætter og hans kone har været her. Dem skal jeg ind og feste med nu, sagde Rice til Ekstra Bladet.

Bryan Rice havde det ifølge sit eget udsagn 'fantastisk' med at havne på andenpladsen, og det var også rigeligt til at gøre mor tilfreds:

- Min mor sagde, at hun var ved at få et hjertestop. Men jeg kan love dig for, jeg har aldrig nogensinde set stoltheden stråle ud af et menneske på den måde. Jeg tror, hun har set mig i Melodi Grand Prix fra den dag, jeg blev født, og nu har jeg indfriet det, sagde Bryan Rice, inden han gik ind for at slutte sig til resten af festen.

Annonce