Indlæser...

Antichrist blev årets film

Lars von Triers film 'Antichrist' blev den helt store vinder med hele 7 Robert-priser

21:01, 07. feb 2010 | Kim Kastrup

Lars von Triers film 'Antichrist' blev velfortjent den helt store Robert-vinder med hele syv Robert-priser.(Foto: Thomas Sjørup)
Lars von Triers film 'Antichrist' blev velfortjent den helt store Robert-vinder med hele syv Robert-priser.(Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Lars Mikkelsen og Henning Moritzen, der her ses i en scene fra filmen 'Headhunter' vandt henholdsvis priserne for 'bedste mandlige hovedrolle' og 'bedste mandlige birolle'.(Foto: Bjørn Bertheusssen)
Lars Mikkelsen og Henning Moritzen, der her ses i en scene fra filmen 'Headhunter' vandt henholdsvis priserne for 'bedste mandlige hovedrolle' og 'bedste mandlige birolle'.(Foto: Bjørn Bertheusssen)
Paprika Steen vand prisen som 'bedste kvindelige hovedrolle' for sin hudløse præstation i filmen 'Applaus'.(Foto: Carsten Villadsen)
Paprika Steen vand prisen som 'bedste kvindelige hovedrolle' for sin hudløse præstation i filmen 'Applaus'.(Foto: Carsten Villadsen)

Annonce

Annonce

Med hele 7 priser – bl.a. årets film, årets instruktør og årets manuskript, blev Lars von Triers ANTICHRIST den helt store vinder, da årets Robert-priser søndag aften blev uddelt i Cirkusbygningen. Nils Malmros’ KÆRESTESORGER fik 3 priser, mens Rumle Hammerichs HEADHUNTER og Nikolaj Steens instruktørdebut OLDBOYS hver fik 2 priser med hjem.

Det var Lars von Triers kontroversielle ANTICHRIST, der løb med størstedelen af priserne da Danmarks Film Akademi, foran 600 gæster i Cirkusbygningen og med Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro som veloplagte værter, for 26. gang uddelte årets Robert-priser.

Lars von Triers ANTICHRIST blev hædret med hele 7 Robert-priser; årets film, årets instruktør, årets manuskript, årets fotograf Anthony Dod Mantle – Oscar-vinder og Lars von Triers mangeårige samarbejdspartner, samt årets klip, årets lyddesign og årets special effects.

Nils Malmros’ generationsportræt fra 1960erne, KÆRESTESORGER, blev hædret af branchen med 3 priser – alle i de tekniske kategorier for årets kostumier, årets scenograf og årets sminkør.

'Headhunter' scorede begge de mandlige skuespillerpriser

Lars Mikkelsen og Henning Moritzen blev begge præmieret for deres fantastiske præstationer i Rumle Hammerichs thriller HEADHUNTER, for hhv årets mandlige hovedrolle og årets mandlige birolle. Paprika Steen blev belønnet som årets kvindelige hovedrolle for hendes stærke og hudløse kraftpræstation i Martin Zandvliets instruktørdebut APPLAUS. Årets kvindelige birolle gik til Pernille Vallentin i Ole Bornedals FRI OS FRA DET ONDE.

Den i filmsammenhænge debuterende komponist, sangerinden Tina Dickow, kunne tage to Robert-priser med hjem for årets score og årets originale sang for OLDBOYS, Nikolaj Steens instruktørdebut.

Birger Larsens charmerende SUPERBROR blev årets børne- og ungdomsfilm. Den mindst lige så charmerende OP blev årets amerikanske film, mens Danny Boyles Oscar-vindende SLUMDOG MILLIONAIRE nu også kan føje en Robert for årets ikke-amerikanske film til sit cv.

Publikumsprisen, hvor alle i januar har kunnet stemme over nettet i samarbejde med Byen Kalder, gik til Anders Matthesens biografsucces SORTE KUGLER.

Aftenens største bifald gik til modtageren af årets Æres-Robert, caster Jette Termann, som i sin lange karriere som caster med speciale i børn og unge, blandt andet castede den ene af aftenens værter Nikolaj Lie Kaas til ”Drengene fra Sankt Petri” (1991). Det var da også filmens instruktør Søren Kragh-Jacobsen, der motiverede valget.

Annonce