Indlæser...

Casper C: Jeg er kun C-kendt

Det går hurtigt i rampelyset. Hvis man ikke plejer sin kendis-status, ryger man ned i rækkerne. Det mener både Hans Pilgaard og Casper Christensen at have oplevet

09:53, 11. feb 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
En A og en C-kendt på den røde løber. Casper giver gerne kæresten al æren. (Foto: Mogens Flindt)
En A og en C-kendt på den røde løber. Casper giver gerne kæresten al æren. (Foto: Mogens Flindt)
  • Tema
  • Se showet, som de kendte elsker Mascha Vang: Se showet, som de kendte elsker

Annonce

Annonce

Når man skal finde ud af, hvem der er noget ved musikken, og hvem der er værd at invitere med til premiere og fester, deler man de kendte mennesker ind i A, B og C-kendte.

A-kendisserne er dem, som alle vil vide alt om - men som ingen ved noget om, forklarede kendis-journalist fra MSN Starlounge Nikolaj Vraa og Modediktator Jim Lyngvild.

De B-kendte er dem, der ligger lige under toppen og som kandiderer til en plads i det helt fine selskab. Noget de måske kan nå ved en deltagelse i et populært program som Vild med dans.

Casper C: Jeg er kun C-kendt
Onsdag aften var både toppen af poppen, cremen af dansk film, de mest populære skærmtrolde og i det hele taget landets kendte ansigter samlet i anledning af årets Zulu Awards.

ekstrabladet.dk bad dem selv om at sige i hvilken kategori, de lå - og for en sikkerheds skyld havde vi udvidet skalaen til også at indbefatte D og E-kendte.

Casper Christensen burde umiddelbart ligge i A-kæden, men sådan ser han ikke selv på det.

Da han sammen med kæresten Iben Hjejle - som vaskeægte stjerner - ankom på den røde løber som nogle af de sidste, var det ikke for at være stjernesmart. Det var derimod, fordi han skulle agere chauffør for både Mads Mikkelsen og Iben.

- Jeg kender min plads, og mens de begge er A-kendisser, må jeg nok indse, at jeg kun er en C'er, sagde han.

Pilgaard - fra A til B
En af dem, som plejer at ligge helt i toppen, er Hans Pilgaard. Men efter Vild med dans-dønningerne har lagt sig, og man kun kan opleve værten, der er søger i landflygtighed i London, en enkelt gang om ugen som quizvært, kan han mærke, hvordan han bevæger sig ned i rækkerne.

Pilgaard fik således lov til at gå forbi ekstrabladet.dk, hvilket han ikke var helt tilfreds med.

- Så er jeg ikke interessant nok mere, hva'? Jeg har ikke kastet med glas nok til en forside, grinede 'Hvem vil være millionær?'-værten, da han alligevel nærmest insisterede på at stille op til interview.

Bunden er nået
En anden, der har oplevet at ryge ned i rækkerne, er Jens Andersen - også kendt som Polle fra Snave. Han går ikke så meget op i inddelingen, men indrømmer gerne, at han efterhånden må være helt nede på et E-niveau.

Også Mascha Vang, der startede sin opstigning mod berømmelsen med Paradise Hotel for seks år siden, mærker, hvordan det er kun at være semi-kendt. Det fik hun at føle, da hun ringede til et diskotek. Hør hele historien ved at klikke på tv-klippet øverst i artiklen her.

Se, hvem der løb med årets Zulu Awards i: Rasmus ryddede bulen – løb med tre Zulu Awards

Se de kendte på den røde løber i galleriet: Se de kendte til Zulu Awards

Annonce