Indlæser...

Grand prix-vindere har succes i øst

Østeuropa elsker den danske grand prix-vindersang. Det kommer bag på Tomas N'evergreen, der troede sangen var for vestlig i lyden

16:32, 11. mar 2010 | Ritzau /Underholdning

Christina Chanée og Tomas N'evergreen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Christina Chanée og Tomas N'evergreen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Følg Simon Ravnsbæk på WPT finalebord Grand Prix: Følg Simon Ravnsbæk på WPT finalebord

Annonce

Annonce

Vinderne af det danske melodi grand prix, Chanee og N'evergreen, er allerede godt på vej til at kapre de vigtige østeuropæiske stemmer forud for den internationale finale sidst i maj.

Vindersangen 'In A Moment Like This' var i sidste uge den sang, som blev downloadet mest af de radiostationer, der sender i lande som Rusland, Ukraine og Georgien.

- Det er helt vildt. Jeg havde slet ikke regnet med, at de ville falde for sådan en sang. Den er jo meget vestlig i lyden, siger Tomas N'evergreen til Ritzau.

Efter en række magre danske grand prix-år, ser det nu ud som om, at den østeuropæiske grand prix-mafia har et godt øje til Danmark.

- Vi har fået masser af henvendelser fra Aserbajdsjan, Ukraine, Georgien og de gamle Sovjet-lande. Vi er blevet inviteret over for at spille for tv-stationer, så det er jo helt vildt, fortæller Tomas N'evergreen.

Kommer bag på Tomas
Tomas N'evergreen var nærmest ukendt i Danmark, før grand prix-sejren, men i Rusland og landene omkring har han haft stjernestatus et stykke tid.

Alligevel kommer interessen fra øst bag på N'evergreen. Sangen er komponeret af svenske hitmagere og har et ABBA-agtigt skær, og det burde umiddelbart ikke appellere til østlandene.

- Jeg havde godt kunnet forestille mig, at de syntes, det var sjovt, jeg sang i grand prix'et. Men at de ville tage sangen til sig, det kommer som en overraskelse, siger Tomas N'evergreen.

- Sangen går jo i dur, og meget af det, man hører derovre, det er i mol, lyder det fra grand prix-vinderen.

Grand prix'et går for Chanee & N'evergreens vedkommende for alvor løs den 27. maj, når de skal synge i semifinalen i Oslo. Der er finale den 29. maj.

Annonce