Indlæser...

Privatfesten er tilbage

Eller kan man overhovedet kalde Tuborgs seneste påfund en privatfest?

13:47, 18. mar 2010 | roar

Lørdag går det løs i en penthouselejlighed på Islands Brygge.
Lørdag går det løs i en penthouselejlighed på Islands Brygge. Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Spørgsmålet er naturligvis, om man kan kalde det en privatfest.

Men ikke desto mindre er det lige præcis, hvad Tuborg kalder sit seneste påfund, hvor ølgiganten på lørdag 20. marts skyder en såkaldt 'oversized privatfest' i gang i egen penthouselejlighed på Islands Brygge i København med 500 indbudte gæster.

- Hjemme hos Tuborg må man danse i sengen og drikke øl af flasken. Og bogreolen gør det selvfølgelig ud for en dj-pult, hvor flere kendte dj’s vil stå for aftenens underholdning. Vi skaber med andre ord den ultimative privatfest, lyder det i en pressemeddelelse fra marketingschef, Kristian Walsøe.

Han begrunder i øvrigt konceptet således:

- Vi er måske nok verdens gladeste folkefærd, men vi er ikke altid lige gode til at vise det. Og rigtig mange har oplevet et mindre festligt 2009, derfor er der brug for meget mere fest i danskernes hverdag - det handler om at få skruet op for humørblusset.

- Og fest behøver jo ikke indebære cocktailkjoler og smarte diskoteker. Fest er en holdning og en livsindstilling. Og det vil vi gerne markere ved at gøre det moderne at invitere til fest i hjemmet igen.

Blandt de optrædende er Le Gammeltoft, Adam Duvå Hall, Ginger Ninja og Stig Pedersen fra DAD - heriblandt masser af danske kendisser - har meldt deres ankomst.

Et lignende arrangement vil blive afholdt i Århus 17. april

Annonce