Indlæser...

Chanée: Jeg er lidt halt

Chanée har stadig problemer med benet, efter hun faldt på scenen i Georgien

23:35, 17. maj 2010 | Pernille Christensen

Christina Chanée har stadig ondt i benet efter sit fald. (Foto: René Schütze)
Christina Chanée har stadig ondt i benet efter sit fald. (Foto: René Schütze)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Følg Simon Ravnsbæk på WPT finalebord Grand Prix: Følg Simon Ravnsbæk på WPT finalebord

Annonce

Annonce

- Jeg er stadig sådan lidt halt, siger den danske Grand Prix-pige og trækker lidt på det ene ben.

Det sårede knæ er følgerne af det styrt, hun lavede på scenen i Georgien, og det plager stadig sangerinden.

- Kommer det til at have indflydelse på jeres show i Oslo?

- Nej....det håber jeg ikke. Slidsen i min kjole sidder heldigvis i den anden side, afslører Chanée.

Den haltende sangerinde håber ikke, at der pludselig dukker et videoklip op på nettet, hvor hun triller rundt på den georgiske scene.

- Så vidt jeg ved, er det kun den georgiske deltager, der har optaget det på sin mobil, siger hun.

Så intet fald
Men Chanée kan ånde lettet op. Sofia fra Georgien påstår nemlig hårdnakket, at hun ikke kender noget til noget fald.

- Du mødtes med de danske Grand Prix-deltagere, da de var i Georgien på promotion-tur. Hvordan oplevede du Chanées fald?

- Fald? Jeg så ikke noget fald. Men jeg kan rigtig godt lide den danske sang, siger Sofia til Ekstra Bladet.

Sofia stiller op med sangen 'Shine' i samme semifinale som Danmark.

Mens det altså bliver svært at grave nogle interessante film frem på nettet om de danske deltagere, så går det tilsyneladende lettere med tyske Lena. Rygtet vil vide, at der ligger porno-klip med sangerinden i cyberspace. Døm selv, hvor meget porno, der er tale om her.

Annonce