God nyhed for København. Det internationalte Melodi Grandprix i 2013 skal
finde sted i Malmø kun ca. 20 kilometer fra København. Det afslører den
store svenske avis Aftonbladet. Og Malmø har vundet retten til at afholde
den gigantiske musikfest i skarp konkurrence med den svenske hovedstad
Stockholm.
Allerede i timerne efter Loreens overbevisende sejr med sangen 'Euphoria' gik konkurrencen i gang. Men det blev altså Malmø, der trak det længste strå. Det er en stor fordel for København, der måske kan lokke musikturisterne i Malmø til at smutte en tur til København, hvor de så kan lægge en masse gode kroner. Og for musikinteresserede danskere, der er så heldige at få billet til arrangementet, skal de blot køre en lille tur over Øresundsbroen. Det store arrangement kan generelt skabe opmærksomhed om Øresunds-regionen.
Ifølge Aftonbladet blev den vigtige beslutning truffet under hemmelige forhandligner i Malmø igår aftes. Men SVT bekræftede her til formiddag, at det er Malmø, der har vundet.
