Forfatteren Peter Øvig Knudsen og hans forlag, Gyldendal, har fået en
opringning fra Apple i Californien. I fremtiden vil App-udgaven af
Hippiebøgerne ikke blive solgt fra deres App-Store.
It-giganten Apple har tidligere afvist at udgive den danske forfatters seneste værk, 'Hippie 2', som e-bog.
Læs også:_ Se også: Censur af hippie-billeder
Årsagen er ifølge forfatteren selv, at bogen gengiver en række kunstværker og dokumentariske fotografier, hvor der er nøgne mennesker.
Netop nøgenhed er totalt forbudt, hvis man vil distribueres via Apples salgssystemer iBook-Store og App-store.
Apples e-boghandel iBookstore afviste i første omgang at sælge Peter Øvigs værker, fordi de indeholdt nøgenbilleder fra Thy.
Læs også: Se også: Peter Øvig: Apple-censur er grotesk
Kønsdele blev derefter dækket med røde æbler, og så var bøgerne acceptable. Men kort efter fjernede Apple bøgerne fra e-hylderne igen uden forklaring.
Ifølge Peter Øvig er det nye skridt fra Apple langt alvorligere end det første.
- E-bog-udgaverne af Hippie har trods alt kunnet købes andre steder end i Apples iBookstore, siger Peter Øvig Knudsen og tilføjer:
- Men App-udgaven til iPad og iPhone kan udelukkende købes i App Store. Vi har derfor nu ingen mulighed for at sælge den mest avancerede udgave af mine bøger.
Læs også: Se også: Thy vil indtage København
App-udgaven af Hippiebøgerne kombinerer en ebogudgave, der indeholder tekst og foto, med en lydbogudgave.
App-udgaven, der er specielt udviklet, giver mulighed for at skifte frit mellem læsning og oplæsning med musik og er efter alt at dømme den første af sin art i verden.
App-udgaven af 'Hippie 1' udkom sammen med papirbogen i oktober sidste år og blev ved den lejlighed godkendt af Apple.
Læs også: Se også: Peter Øvig: Fatal fejl i PET-rapport
Den har således været til salg i App Store i over et år. App-udgaven af 'Hippie 2' blev ligeledes i første omgang godkendt af Apple og har været til salg siden udgivelsen for to uger siden.
- Apples beslutning blev meddelt telefonisk af en medarbejder, der kun havde standardsvar på mine indvendinger, siger Jens Lauritsen, administrerende direktør i Hippieselskabet i en pressemeddelelse.
Sagen har vakt voldsom debat. Flere kulturordførere har rejst sagen i Folketinget, danske medlemmer af EU-Parlamentet har rejst den over for EU-Kommissionen, og kulturminister Uffe Elbæk (R) har bebudet, at han vil kontakte sine ministerkollegaer i EU for at finde fælles fodslag i sagen.
