Anouk skal vinde Eurovision for Holland

'Nobodys Wife'-sangerinden er valgt af Holland til at gøre landet ære ved Det Europæiske Melodi Grand Prix

  • Spdan så Anouk ud, da sangerinden optrådte på Midtfynsfestivalen i 1998. (Foto: Polfoto/Lene Esthave Pedersen).
Spdan så Anouk ud, da sangerinden optrådte på Midtfynsfestivalen i 1998. (Foto: Polfoto/Lene Esthave Pedersen).

I 1990'erne kunne de fleste europæere synge med på Anouks monsterhit 'Nobody's Wife'.

Nu - 15 år efter - skal sangerinden igen forsøge at komme på alles læber, men denne gang bliver det i et lidt andet format.

Hun skal nemlig repræsentere Holland, når Eurovision næste år afholdes i Malmø i Sverige.

Det bekræfter sangerinden i en video på Facebook.

Læs også:

Se også: Herning bliver Grand Prix-vært

- Jeg skal stille op for Holland i Det Internationale Grand Prix. Jeg glæder mig. Del det med dine venner, og lad os håbe på det bedste, siger sangerinden i videoen.

Otte år i træk har Holland måtte bide i det sure æble og tage hjem fra festlighederne allerede inden finalen. Landet håber at kunne slutte den dårlige stime ved at have sørget for et internationalt anerkendt navn til at repræsentere sig.

Læs også:

Se også: Stor dansk Grand Prix-skuffelse

Holland har ikke vundet Eurovision siden 1975, hvor landet stillede op med Teach-Ins og sangen Ding-A-Dong.

Hvem der skal repræsentere Danmark i den årlige konkurrence, er endnu ikke afgjort. Det bliver det ved Melodi Grand Prix i Herning den 26. januar.

Den 18. maj næste år afholdes finalen i Eurovision.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk