Persondata politik

TV: Nøgen billedhugger raser - 'Jeg bliver censureret!'

Formanden for billedhuggerne i Danmark udøver tyranni, mener nøgen kunstner, der føler sig censureret

« Forrige
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Er dette grænseoverskridende? Se klippet med den nøgne kunstner i videoen herover
---------------------

Den danske maler og billedhugger Jerry Adder fra Skive, kan godt lide at udøve sin kunst i bar røv.

Splitternøgen hugger han smukke skulpturer ud i sten.

Hvorfor? Fordi, han 'bruger kroppen som udtryksmiddel' i sin kunst.

Filmmanden Anders Lykkebo var så imponeret over Jerry Adders kunst, at han lavede et seks minutter langt filmportræt af den nøgne kunstner.

Filmen blev lagt på Dansk Billedhuggersamfunds nye hjemmeside ved siden af to andre videoer, der også omhandlede nogle af forbundets kunstnere.

Men dette passede tilsyneladende ikke billedhuggersamfundets formand, Kit Kjærbye Kristensen, som ifølge flere kilder straks beordrede videoen fjernet fra hjemmesiden. Det har forarget den tøjløse kunstner:

– Jeg ved ikke, om hun har fået storhedsvanvid, siden hun tror, hun kan tillade sig at censurere min kunst. Måske skulle hun melde sig ind i en strikkeklub, hvis hun synes, at lidt nøgenhed er så anstødelig, siger Jerry Adder til ekstrabladet.dk.

Han mener på ingen måde, at filmen er grænseoverskridende og peger på, at den var stueren nok til at blive vist i biografen i Skive. Alligevel røg den altså væk fra hjemmesiden, så det kun var de andre kunstneres videoer, der kunne ses.

Totalitære metoder
Siden ekstrabladet.dk er gået ind i sagen, er fanebladet 'Video' blevet fjernet helt fra billedhuggersamfundets hjemmeside, og nu raser den interne debat i forbundet for alvor:

'Dette er jo metoder, som vi ikke er vant til i vores samfund, og som vi normalt tilskriver magthavere i totalitære regimer', skriver eksempelvis det tidligere bestyrelsesmedlem Søren Schaarup, i en mail til Kit Kjærbye Kristensen som ekstrabladet.dk er kommet i besiddelse af.

'Kvinderne i bestyrelsen kan åbenbart i 2012 ikke acceptere at vise en herlig, bar mand, som han kan ses på enhver strand her til sommer uden at blive forargede. Hvilket storsindet kunstnerisk frisind! Hvad bliver det næste? At Jerry skal give sine skulpturer lændeklæde på, når han udstiller dem', fortsætter Søren Schaarup.

Formanden for Dansk Billedhuggersamfund, Kit Kjærbye Kristensen, nægter at sagen har noget med censur at gøre:

– Der er tale om dårlig kommunikation. Jeg er utrolig ked af, at Jerry føler sig bortcensureret, siger hun til ekstrabladet.dk.

Hun vil ikke umiddelbart svare på, om hvorvidt det er hende selv, der har beordret videoen fjernet, men medgiver, at beslutningen er taget i en arbejdsgruppe i billedhuggersamfundets ledelse.

– Men hvorfor var det nødvendigt at fjerne videoen, hvor Jerry var nøgen?

– Vi vil ikke fremhæve enkelte kunstnere på forsiden, siger Kit Kjærbye Kristensen.

Egoshow og tyrrani
Formanden vil ikke svare på, hvorfor det til at begynde med kun var nøgenvideoen med Jerry Adder, der blev fjernet og ikke de andre kunstneres videoer.

Kan du forstå, at medlemmerne synes, det ligner censur?

– Ja, men vi (ledelsen, red.) har jo en anden opfattelse, siger Kit Kjærbye Kristensen.

Den forklaring køber den nøgne billedhugger Jerry Adder dog ikke:

– Hun kører et ego-show og er tyrannisk. Det er ren censur og intet andet. Hun prøver bare at køre historien ned med sine forklaringer, siger han.

Den nøgne kunstner ser hele sagen som en kedelig tendens:

– Der er jo kvinder, der skal op og sætte dagsordenen alle steder i samfundet. Det her er et udtryk for, at det hele skal drejes over til noget fimset, men hvem gider så glo på kunsten, spørger han.

Er videoen af den nøgne billedekunstner grænseoverskridende? Se den over artiklen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik