Persondata politik

Nikolaj Hübbe: Jeg ønsker mig en kæreste

Balletmesterens liv er dansen, og det har kostet mange tårer

  • Nikolaj Hübbe fortæller i et stort interview i Ekstra Bladet om de ting, der er årsagen til konflikten på Den kongelige Ballet. Foto: Linda Johansen
« Forrige
Nikolaj Hübbe fortæller i et stort interview i Ekstra Bladet om de ting, der er årsagen til konflikten på Den kongelige Ballet. Foto: Linda Johansen
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Det er seks år siden, at Nikolaj Hübbe sidst havde en kæreste. Det var i New York-tiden, og nu måtte der ærlig talt gerne snart komme én forbi her i København.

- Jeg savner en kæreste. Det ville være rigtig dejlig at møde én, der kunne passe sammen med mig. Men hvor skulle jeg møde en kæreste. Jeg går jo aldrig uden for en dør. Jeg er altid på job.

Hübbe arbejder ikke ved dansen. Han er dansen. Ikke på den kliche-agtige måde, men fundamentalt, fordi han valgte den som vej på trods af sine forældre allerede som ni-årig.

Læs også:

Se også: Nikolaj Hübbe igen med i Vild med Dans

- Jeg er vokset op inden for murene på Kongens Nytorv, og allerede som 23-årig kom jeg til USA. Her har jeg så været i ca. 20 år, og det har selvfølgelig præget mig og givet også skabt kimen til mange af de misforståelser, der i de seneste par sæsoner har skabt overskrifter om den forfærdelige balletmester, siger Nikolaj Hübbe.

Han forklarer samtidig, at han håber, at ledelse og dansere nu endeligt har fundet takten sammen, og understreger, at han har lært en hel del af forløbet.

- Jeg tog en masse ting for givet – f.eks. troede jeg, at når jeg udstedte en ordre, forstod danserne hvorfor. Nu ved jeg, at jeg skal forklare, hvorfor jeg ønsker det ene eller det andet, og dermed kommer jeg automatisk til også at udvise større tålmodighed.

Læs også:

Se også: Hübbe ærgrer sig over kokainvirak

Hübbe indrømmer, at han er ’opdraget’ i den amerikanske tradition, og at der nok er ret stor forskel på mentaliteten i New York City Ballet og i Den kongelige danske Ballet. Det handler ikke bare om det psykiske klima, men også om de fysiske krav og den tekniske kunnen.

- Der er ting, jeg synes, at man skal kunne på et vist niveau, men som ikke opleves som standardkrav i Danmark. Og så er det også sådan, at når jeg ’skubber’ til en danser, gør jeg det ikke for at skubbe, men fordi jeg kan se noget i danseren, som jeg gerne vil have frem. Jeg ved, at jeg har et voldsomt temperament. Jeg ved, at jeg kan finde på at råbe. Når jeg siger: ’Du skal ud og stå på tynd is. Tag det fra en gammel rotte’, så tror folk, at jeg vil dem til livs. Men jeg er jo ikke en skidt person, der nyder at se danserne i tårer. Det er bare sådan, at tårer ikke altid er dårlige, for et eller andet sted for enden af tårerne kommer der tit en forløsning – en forståelse for det problem, vi befandt os i. Og danserne græder jo heller ikke bare, fordi de er nede i et sort hul. De græder, fordi det betyder noget for dem kunstnerisk – fordi de vil det, de er i gang med.

Læs også:

Se også: Kongelige balletdansere i internt opgør

Nikolaj Hübbe erindrer med et skævt smil alle de gange, han selv har tudet i løbet af sin karriere.

- Er I da tossede, hvor har jeg flået mine kostumer af, kastet sminken i spejlet og råbt og skreget – alt sammen fordi der var noget, jeg ikke gjorde godt nok, og som jeg fik kritik for.

Læs i øvrigt hele det store interview i Ekstra Bladet i dag...

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik