Persondata politik

Cirkusprinsessen Signe: Måske kommer jeg til at ligne Madonna

Selv om hun ikke længere er på DR, er Signe Lindkvist tilbage i manegen i 'Cirkus Summarum'

  • - Jeg er en fri fugl og kan gøre, hvad jeg har lyst til, siger Signe Lindkvist. (Foto: DR/Agnete Schlichtkrull)
« Forrige
- Jeg er en fri fugl og kan gøre, hvad jeg har lyst til, siger Signe Lindkvist. (Foto: DR/Agnete Schlichtkrull)
1 af 3
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

I september måned meddelte Signe Lindkvist, at hun havde forladt Danmarks Radio. Tv-værten og kanalchefen for Ramasjang ville prøve nye noget nyt.

Læs også:

Se også: Kendt tv-vært siger op på DR

Siden har Lindkvist været tilknyttet den konkurrerende kanal TV 2 Zulu.

Alligevel er Signe Lindkvist tilbage som cirkusprinsesse i årets omgang ' Cirkus Summarum', der havde premiere på Tiøren på Amager i torsdags.

- Du er ansat på Zulu og laver 'Cirkus Summarum' for DR. Hvordan hænger det sammen?

- Jeg er en fri fugl nu, siger Signe Lindkvist promte.

- Før ejede DR mig. Nu er jeg min egen! Jeg er freelancer, men har en fast aftale med Zulu, fortæller den adrætte cirkusprinsesse, der er redaktør på Zulu Awards og på Zulu Comedy Galla.

Stolt cirkusprinsesse
Det var Signe Lindkvist, der for seks år siden fik ideen til 'Cirkus Summarum', der nu spiller for femte år i træk. Og det løjerlige cirkus for de mindste er uden tvivl hendes hjertebarn.

- Det er det, jeg er allermest stolt af i mit liv, siger hun uden tøven.

- Jeg bliver vildt glad for at se alle de glade unger og samtidig støtte et godt formål, siger Signe Lindkvist og henviser til Muskelsvindfonden, der er i med i projektet.

Blå mærker og muskler
Over 74.000 har allerede sikret sig billet til cirkusset, hvor DR-ikoner som er Bamse, Bruno og Hr. Skæg optræder - først i København og senere på sommeren i Aarhus.

- Er 'Cirkus Summarum' blevet din form for sommerferie?

- Det kan man godt sige. Vi har vores børn og familier med, siger Signe Lindkvist, der dog ikke lige frem vil kalde det ferie.

- Jeg bruger et kvart år på det og det er benhårdt rent fysisk. Jeg får blå mærker og muskler over det hele. Måske ligner jeg Madonna inden sommeren er slut. Lotte Arndal kan i hvert fald godt pakke sammen. Cirkus er den hårdeste form for træning, griner den seje cirkusprinsesse, der igen i år får sin muskuløse krop savet over af bjørnen Bruno.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik