Forsiden lige nu: Seks danske soldater såret
.tv lige nu: Paradise Hotel: Hjemme hos brystbomben Stina
NYTÅRSTORSK: Vi bringer en ny og forbedret genudsendelse
14:06 - 15. dec. 2007 | Hans Bjerregaard

(Tegning: Morten Ingemann)

Fang torsken
Her er det første, helt fremragende bud på, hvem
der skal kåres til Ekstra Bladets Nytårstorsk 2007. Ni meget værdige
kandidater vil blive præsenteret de kommende dage.
Siden følger en stemmeseddel i avisen, så du kan deltage i afgørelsen af, hvem der er årets største torsk. Du kan også stemme her på ekstrabladet.dk.
Tre af brevstemmerne vil ikke blot kunne glæde sig over at have gjort deres demokratiske pligt. De vil desuden vinde 1000 kroner.
Helt i torskekandidatens ånd er det her på en måde en genudsendelse. Også
sidste år var DR’s generaldirektør nomineret til at blive Ekstra Bladets
Nytårstorsk. Han landede på en beskæmmende niendeplads.
En
blodig uretfærdighed, som der nu er mulighed for at rette op på. Og det med
genudsendelsen skal ikke tages for bogstaveligt, for Plummer har været
imponerende aktiv også i 2007.
Manden har med jævne mellemrum
til sin store forbløffelse opdaget, at der ikke er helt styr på budgettet.
Byggeriet af DR-byen er skredet med 1,7 milliarder kroner. Heraf opdagede
han 700 millioner af dem i år.
Afdelinger udraderet
Adskillige
gange bedyrede han, at licensbetalerne ikke ville mærke det mindste til de
besparelser, der blev nødvendige. Et signal om, at manden har et skrøbeligt
greb om virkeligheden.
Den indhentede ham i april i år, hvor han
fremlagde en spareplan, som indebar, at der skulle skæres stort set overalt.
Nogle afdelinger blev nærmest udraderet, og flere hundrede medarbejdere
fyret.
Amerikanske serier
Plummer tager det nok
afslappet, for han er tilsyneladende ikke selv kunde i butikken. Radioens P1
hører han ikke, og han ser åbenbart heller ikke DR1. I hvert fald bragte
bladet Journalisten et interview med tv-direktør Lars Grarup og Kenneth
Plummer:
– Jeg er skide træt af denne myte: Man sidder til et
sølvbryllup, og gæsterne siger, at nu må I holde op med at sende alle de
amerikanske serier på DR1. Men der har ikke været sendt amerikanske serier
på DR1 i de 7-8-9-10 år, jeg har været ansat i DR, sagde Grarup.
Menneskechefer
– Og det kommer der heller ikke, tilføjede Plummer.
–
Hvem sender så ’Columbo’, spurgte Journalisten ...
Jeg
kan oplyse, at DR1 blot i denne uge har sendt omkring et dusin amerikanske
serier.
I over et år blev der arbejdet på en ny ledelsesstruktur i
DR. Der skulle ansættes menneskechefer. Ingen vidste rigtigt, hvad det
indebar, for de fleste chefer var sådan set mennesker i forvejen.
Men
medarbejdere blev sendt på ekstremt dyre kurser i Silicon Valley i
Californien, og i august tiltrådte så 24 menneskechefer. For blot halvanden
måned efter at få at vide, at den nye struktur var opgivet og deres
stillinger nedlagt.
Det forløb er jo i sig selv løjerligt, men helt
barokt blev det, da Plummer fortalte Politiken, at han – allerede måneder
inden cheferne blev ansat – havde vidst, at strukturen alligevel ikke skulle
gennemføres.
Det kan ligne ligegyldighed over for både penge
og medarbejdere, men Plummer er skam et følsomt gemyt.
Således
skrev han til Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, og bad ham skride
ind. Håndtegneren Roald Als har det nemlig med at tegne generaldirektøren
som en hund lænket til kulturminister Brian Mikkelsens hundehus. Og det
sårede Plummer.
Brevet førte naturligvis ikke til noget, men
selvhøjtideligheden må jo imponere.
Får bundkarakter
Der
var også en T-shirt, som reklamerede for Ungdomshuset, men den når vi ikke,
for der skal være plads til en undersøgelse foretaget af Berlingske
Nyhedsmagasin.
Den viste, at Plummer er den mest kritiserede
topchef i Danmark. Ud af 600 artikler om generaldirektøren i danske medier
bestod 91 procent af negativ omtale.
Man spørger jo sig selv, hvad
der har stået i de sidste ni procent.
Kenneth Plummer er en forrygende kandidat til Ekstra Bladets Nytårstorsk
2007 – men der kommer alligevel en ny kandidat i morgen.
Caroline får opbakning fra Liverpool 07:00, 21. mar
Nu er den gal med Mourinho igen 00:02, 21. mar
Højspænding i Serie A 23:00, 20. mar
PET jagter muldvarp i egne rækker 23:00, 20. mar
Masseanholdelser ved højredemo i England 22:48, 20. mar
Endnu et rockband ødelagt af konerne 22:39, 20. mar
Aqua fyrer deres pengemand 22:38, 20. mar
Endnu et rockband ødelagt af konerne 22:39, 20. mar
Fru Tiger er skredet - igen 20:20, 20. mar
Aqua fyrer deres pengemand 22:38, 20. mar
Hanne Boel nøgen 12:25, 20. mar
Her er Tigers beskidte sms'er 16:55, 18. mar
Nu er den gal med Mourinho igen 00:02, 21. mar
Vil ha' de frække billeder tilbage 13:34, 20. mar
![]()
![]()