Nytårstorsk: Stegt kylling

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Uden at bruge for stærke ord kan man nok sige, at 2007 for dansk sport var et ’Annus horribilis’ – det er latin og betyder et ’frygteligt røvhul’. Danske sportsfolk har kvajet sig til lands, til vands og i luften, og en enkelt, helt idiotisk tilskuer gjorde ikke tingene bedre.

Især dansk cykelsport har haft det skidt. Næppe har cyklerytterne sluppet gedebukkestyret, før de skriver bøger eller taler i mikrofon om, hvordan deres karriere var bygget på doping. De har tilsyneladende deltaget i en konkurrence om, hvem der havde den bedste apoteker.

Udholdenhed og kløgt
Men så var der Michael Rasmussen. Kyllingen fra Tølløse ...

Her var der et lyspunkt. Som en brav repræsentant for kernedanske værdier som udholdenhed og kløgt, erobrede han både den polkaprikkede bjergtrøje og den gule førertrøje i årets Tour de France.

Jeg var såmænd så glad, og jeg var ikke alene. Selvfølgelig gnavede en lille orm af tvivl, så Ekstra Bladet spurgte ham, om vi nu også kunne stole på ham:

– Ja, naturligvis kan I stole på mig, svarede han med den for danskere så typiske, karske frejdighed.

Barberede mandeben
– Som professionelle cykelryttere må vi, så snart vi barberer vores ben, uheldigvis leve med mistanken, tilføjede han.

Det var godt nok for mig. Personligt synes jeg, at barberede mandeben er lidt uskønne, men kan de skaffe nogle ekstra sekunder på nedkørslerne, så har jeg ingen indvendinger.

Michael Rasmussen havde givet os sit ord, og han kunne da ikke sidde og direkte lyve for os, vel? Vi var mange, der trådte med, når kyllingen rejste sig i cyklen.

Som Anne Dorte Michelsen næsten skrev: ’For vi vil ha’ Michael i den gule trøje. Op hvor bjergene er høje. Som de tanker alle får. Nu hvor Michael vinder Tour’en. Vinder Tour de France i år.’

Faret vild
Men gradvist begyndte Michael Rasmussens trøje at antage en skidengul farve.

Ikke mindst da den italienske ekscykelrytter Davide Cassani kunne fortælle, at han den 13. juni havde mødt Michael Rasmussen i Dolomitterne i Italien.

Kyllingen havde ellers oplyst til de mennesker, der kontroller cykelryttere for doping, at han på det tidspunkt befandt sig i Mexico. Geografiske forhold gør, at han kun vanskeligt kan være faret vild og ved et uheld landet i Italien, så der måtte være en anden forklaring.

For eksempel, at han slet ikke havde lyst til at blive kontrolleret for doping på det tidspunkt.

Løgn
Efter en flot sejr på Col d’Aubisque blev han smidt ud af løbet. Det havde andre ryttere muligvis også fortjent at blive, men de er ikke nomineret til Ekstra Bladets Nytårstorsk.

Michael Rasmussen fremturede. Til Berlingske Tidende sagde han:

– Jeg vil fastholde, at jeg har været i Mexico. Det er, hvad jeg har fortalt holdet.

Begge dele viste sig at være løgn. I det hele taget har Michael Rasmussen løjet så meget i år, at havde han været Pinocchio, ville hans næse konstant komme i klemme i forhjulet.

– Jeg har aldrig brugt epo eller doping, bedyrede han på sit seneste pressemøde, hvor han tilstod alle de andre løgne. Skal vi ikke nøjes med at konstatere, at han aldrig er blevet testet positiv?

Michael Rasmussen har gjort sig fortjent til en torsk. Det kan vise sig vanskeligt at finde ham for at overrække ham fisken, men vi er villige til at gøre forsøget. Alligevel kommer der en ny kandidat i morgen.