Indlæser...

Dur ikke at kneppe til højre og venstre

Karen Thisted har mødt de tre venner Nikolaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Bertelsen, der er aktuelle sammen i forestillingen 'Panik' på Bellevue Teatret

21:18, 16. mar 2008 | Karen Thisted

De har festet sammen, rejst sammen og holdt sammen i 18 år. Men først nu mødes Nikolaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Berthelsen på scenen i en forestilling om mænd, der kæmper med deres liv og deres alder. (Foto: Jan Sommer)
De har festet sammen, rejst sammen og holdt sammen i 18 år. Men først nu mødes Nikolaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Berthelsen på scenen i en forestilling om mænd, der kæmper med deres liv og deres alder. (Foto: Jan Sommer)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Nicolaj Kopernikus

Født: 1967

Uddannelse: Fra Odense Teaterskole

Film: ’Bænken’

Tv: ’Forbrydelsen’

Privat: Gift på 13. år med Birgitte Næss-Schmidt.

Børn: Tre på hhv. 0, 3 og 6 år


Troels Lyby

Født: 1966

Uddannelse: Fra Odense Teaterskole

Film: ’Idioterne’, ’En kort en lang’

Privatliv: Vil kun ’afsløre’, at han lever i en sammenbragt familie.


Anders W. Berthelsen

Født: 1969

Uddannelse: Fra Statens Teaterskole i København

Film: ’Kongekabale’, ’Italiensk for begyndere’, ’To verdener’

Tv: ’Krøniken’

Privat: Gift på 11. år med regissør Christina Pind, som venter deres første barn.

Annonce

Annonce

– Mange gange kan jeg i et glimt kigge på dem midt i forestillingen, og så tænker jeg glad og lykkelig: ’Er det her en drøm, at vi tre venner spiller sammen?’

– Jeg kan blive helt stolt, når jeg kigger på dem, og jeg ved, at det, vi står og spiller, er i orden.

Anders W. Berthelsen ser helt genert ud over sin udtalelse, for den er så følelsesmæssig stærk og kommer lige fra hjertet, at vi alle sammen bliver helt stille.

Men det varer ikke længe, før Nikolaj Kopernikus og Troels Lyby er tilbage på banen med en mere rå tone, for er der noget, de kan de tre venner, så er det at snakke sammen, og det er fantastisk som kvinde at få et kig ind i deres verden.

Venner for altid
Anders er 38, Nikolaj 40 og Troels 41.

De har været venner i 18 år, mødte hinanden da de var under uddannelse, og så har de ellers festet sammen, rejst sammen, snakket sammen og holdt sammen.

Men det er første gang, at de spiller sammen – de tre mænd er alene på scenen i forestillingen ’Panik’ på Bellevue Teatret.

– Det er en fortryllende oplevelse at mærke, at man er en organisme på scenen, siger Troels Lyby.

Tager gas på mænd
’Panik’ er en forestilling om tre moderne mænd, der kæmper med deres liv og deres alder. Og selv om der virkelig bliver taget gas på nogle mandetyper, vi vist alle kan genkende, holder man af dem – og har af og til ondt af dem.

– Hvad er det, der sker i øjeblikket med mændene i slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne? Hvad er det, de ikke kan finde ud af?

Anders W. Berthelsen:

– Max, som jeg spiller, er en selviscenesætter, der i et halvhjertet forsøg prøver at bearbejde sine egne følelser med alle mulige og umulige ting, og han prøver at overbevise sig selv og andre om, at det fungerer, det han er i gang med.

– Men så viser det sig til sidst, at han faktisk har det ad helvede til og er fyldt med angst.

Får det værre i terapi
– Du gør grin med al den terapi, han går op i?

– Man får sådan lyst til at sige til ham, at han måske bare skulle tage en svømmetur og slappe af. Mændene er i løbet af de sidste ti år begyndt at bruge alle de alternative former, som jeg ellers især syntes var for kvinder, der lige var blevet skilt.

– De starter alt muligt, healing og den slags, og nogle gange synes jeg bare, at det bliver værre af det, og de kommer længere ud end før, fordi det måske bare var en tilstand af nedtrykthed, de faktisk skulle igennem, og så ville det gå over.

Hellere en flaske rødvin
– Har du, Anders, aldrig selv gået til noget, bare en psykolog?

– Næh ... jeg har jo ingen problemer … (Latter fra kammeraterne)

– Jeg kan se, at du synes, det er komisk at bruge de alternative krumspring?

– Lidt er det altså. Jeg har set folk, der opfordrer andre til at meditere og spise lidt koglerod og den slags, og i virkeligheden er de fuldstændig anspændte, og man får lyst til at sige til dem, at de hellere skulle sætte sig ned og dele en flaske rødvin med mig.

– Der er mange i jeres generation, der bliver skilt ..?

Troels: – Der er en forkælethed. Vi skal bare have det bedste, og vi skal være lykkelige. Men at være lykkelig er ikke en tilstand, man bare kan gå ind i og være i konstant.

– Kriser i parforholdet accepteres ikke, så er det ud og finde noget andet.

– Er I tre blevet skilt?

Troels: – Jeg er den eneste.

– Og Anders, du skal nu til at gå med din første barnevogn?

– Ja, jeg har taget lang barselsorlov og skal ind og sidde på et tæppe i Grønnegårds Teatret og se Troels spille ’Den politiske kandestøber’.

Overfladiske mænd
Troels: – Min rolle som John er at vise en overfladisk mand med overfladiske, materielle værdier. Han er ærgerrig og grådig, men på den glade måde. Hans budskab er, at man ikke skal bekymre sig, men bare være tilfreds med sig selv.

– Han kan ikke se, at det altså ikke holder bare at ligge og kneppe rundt til højre og venstre, og det holder heller ikke at fuske sig ind i alting – som f.eks. at snyde sig ind på Journalisthøjskolen.

Mobiltelefonitis
– John springer konsekvent over, hvor gærdet er lavest, men tiden løber fra ham.

– Han taler hele tiden i mobilen med sådan en snegl i kinden – gør du også det ?

– Nej, for det er jo et bevis på ikke at være til stede.

Nikolaj: – Jeg kan købe for 500 kr. mad i Brugsen, mens jeg taler i mobiltelefon, og jeg kan snakke, mens jeg skifter ble.

– Det lyder forfærdeligt?

– Det er bare blevet en måde at kommunikere på, og jeg skal lære ikke at tage mobilen, når jeg står med et barn på armen.

O.k. at være splitternøgen
– Til slut i forestillingen får man en chokerende, men glædelig overraskelse, da du, Troels, smider alt tøjet og rider nøgen rundt på Anders. Men hvad er den dybere mening?

– Han har interviewet en munk til et tv-program, og den munk er alt, hvad han hader af selvgodhed, men da han så bliver fyret fra tv-stationen, føler han med ét, at munken har ret, og han er typen, der overreagerer, så nu skal alt det materielle tv-sponsor-tøj væk.

– Var det ikke overvældende at løbe nøgen rundt – og så i meget lang tid endda?

– De første gange syntes jeg, det var hårdt, men nu har jeg mærkeligt nok meget hurtigt smadret mine egne grænser.

– Var I to andre glade for, at det ikke var jer?

– HELT VILDT!, råber de i kor.

Annonce