Dansk designer overraskede med splitternøgne modeller

Munter modeuge med mening - Nicholas Nybros show var et af de mere opsigtsvækkende under dette års modeuge

Designer Nicholas Nybro modtog klapsalver, der han spankulerede splitternøgen ned af catwalken. Foto: All Over
Designer Nicholas Nybro modtog klapsalver, der han spankulerede splitternøgen ned af catwalken. Foto: All Over

- De har jo ikke noget tøj på!

Den københavnske modeuge byder som sædvanlig på lidt af hvert - men et af de mest opsigtsvækkende i år må alligevel være gårsdagens modeshow, hvor en stor del af modellerne slet ikke havde tøj på.

Foto: All Over
Foto: All Over

Manden bag det utraditionelle modeshow hedder Nicholas Nybro, og han er bestemt ikke en 'Hr. hvem som helst'.

De seneste år har han blandt andet vakt opsigt ved at designe Ghita Nørbys berømte og berygtede knaldrøde 'faldskærmskjole', som hun troppede op i til hofbal hos dronning Margrethe og skabte masser af overskrifter i medierne.

Danske kendte - 16. mar. 2016 - kl. 10:19 Manden bag Ghitas kjole: Her er forklaringen

Desuden har verdensstjernen Sia optrådt i en af hans kreationer. Det skete under finalen af den amerikanske udgave af 'The Voice'.

Foto: All Over
Foto: All Over

Derudover har han forsøgt sig som modig amatørdanser i TV 2-programmet 'Vild med dans', hvor han sidste år stillede op sammen med danser Luise Crone Dons, men desværre røg ud som den første.

Danske kendte - 17. sep. 2016 - kl. 07:11 Nicholas Nybro efter 'Vild med dans'-exit: Derfor brød jeg sammen

Til designerens Copenhagen Fashion Week-modeshow, der løb af stablen i Christian 4.’s Bryghus ved Frederiksholm kanal i går klokken 13.00, havde Nybro valgt at lade flere af sine modeller spankulere ned af catwalken uden en trævl på kroppen.

Tæt på 10 smukke danskere: Se vores naturlige kroppe

Som rosinen i pølseenden smed han også selv tøjet og travede fordi pressen og de fremmødte gæster, der blandt andet talte Ghita Nørby, Preben Kristensen og Birgitte Hjort Sørensen.

Foto: All Over
Foto: All Over
 

Men selv om det kunne minde om en fest i nudistklubben, der stikker helt af, så er der faktisk en dybere mening med galskaben, fortæller Nybro til Ekstra Bladet dagen derpå.

- De meget tynde modeller - som jeg også selv har brugt - repræsenterer langt hen ad vejen slet ikke forbrugerne, så med det her show ville jeg gerne vise alle former for modeller - høje, tynde, smalle og brede. Det er en hyldest til den helt naturlige krop og til, hvordan vi alle sammen ser ud, når vi tager tøjet af, siger Nicholas Nybro.

Jaleh Tavakoli er samfundsdebattør og talskvinde for Frit Iran. Foto: Linda Johansen Krop og træning 11 modige kvinder: Vi sætter vores dusk, som vi vil

Designeren ønsker desuden at bekæmpe den omsiggribende kropsforskrækkelse, som han mener er et stort samfundsproblem.

- Det er bestemt en kommentar til, at det er mærkeligt og ærgerligt, at vi er blevet så forskrækkede for noget, der er så naturligt som den helt almindelige nøgne krop. Måske er det perfekte slet ikke det, der bliver dikteret fra modebranchen, siger Nicholas Nybro og afviser, at hans show var det rene 'Kejserens nye klæder'.

- Det har faktisk slet ikke noget med 'Kejserens nye klæder' at gøre. Selve kollektionen hedder 'The Body' og er en stor, varm hyldest til den mangfoldige krop, og det er selvfølgelig et klart vink med en vognstang til modebranchen om, at der findes andre mennesker derude end de høje, tynde modeller.

Nicholas Nybro fulgte trop, da han bad sine modeller om at smide tøjet. Foto: All Over
Nicholas Nybro fulgte trop, da han bad sine modeller om at smide tøjet. Foto: All Over

Var du ikke nervøs over at smide tøjet foran presse, gæster og resten af modebranchen?

- Jeg havde da en masse overvejelser, og der var ikke ret mange der på forhånd vidste, at jeg ville gøre det. Så havde jeg en livline, hvis jeg pludselig fik så ondt i maven, at jeg alligevel ikke kunne gennemføre det. Når jeg nu har nøgne modeller på catwalken, så ville det være en smule småpatetisk, hvis jeg efterfølgende kom ind og bukkede iført tøj. Det ville være det samme som at sige, at jeg ikke kan stå inde for det, jeg gør, siger Nicholas Nybro.

Foto: All Over
Foto: All Over

Foto: All Over
Foto: All Over

Foto: All Over
Foto: All Over

For en god ordens skyld skal det siges, at en del af modellerne havde iført sig Nicholas Nybros kreationer. Foto: All Over
For en god ordens skyld skal det siges, at en del af modellerne havde iført sig Nicholas Nybros kreationer. Foto: All Over

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen