Efter Ekstra Blads-afsløring: Gammel sang bliver i Melodi Grand Prix

Danmarks Radio lader sangen 'Never Alone' deltage i Dansk Melodi Grand Prix 2016, selvom den tidligere har været spillet til koncerter

  • Emmelie de Forest har skrevet sangen sammen med Mozella og Rune Westberg. (Foto: Jens Dresling)
Emmelie de Forest har skrevet sangen sammen med Mozella og Rune Westberg. (Foto: Jens Dresling)

I sidste uge kunne Ekstra Bladet afsløre, at den sang, som den tidligere Grand Prix-vinder Emmelie de Forest har skrevet til dette års udgave af en traditionsrige musikkonkurrence, langt fra er ny.

Se også: DR-skandale lurer: Gammel sang med i Melodi Grand Prix

Over 10 gange har Emmelie de Forest optrådt til koncerter med sangen 'Never Alone', som dansk-australske Anja Nissen skal synge ved Dansk Melodi Grand Prix i Horsens den 13. februar.

Ekstra Bladets læsere er ikke i tvivl. Det er snyd at stille op til Grand Prix'et med en gammel sang. 66 procent mener ikke, at det går at stille til start i konkurrencen med et gammelt nummer, der har været spillet foran tusindvis af mennesker.

Se også: Læsere: Gammel Grand Prix-sang er snyd

Men efter et par dages tænkepause har Danmarks Radio nu endeligt besluttet, at sangen kan blive i konkurrencen.

DRs beslutning har været ventet med stor spænding. Regelsættet for Grand Prix-musik er nemlig lige så bøjelig som en udkogt spaghetti.

Ifølge reglerne må et Grand Prix-nummer ikke have været spillet før - med mindre DR giver tilladelse til det. (Læs reglerne herunder). Det helt springende punkt for Danmarks Radio har dog været, hvad EBU (European Broadcasting Union, der arrangerer Eurovision Song Contest, red) siger til sangens forhistorie.

Solisterne til Melodi Grand Prix 2016 præsenteres KENDTE Event & Kultur - 22. jan. 2016 Grand Prix-konkurrenter: Stakkels Anja

Anja Nissen må blive i Grand Prix'et. (Foto: Jan Unger) Anja Nissen må blive i Grand Prix'et. (Foto: Jan Unger)  

Det står der i reglerne

De til konkurrencen udvalgte originalværker (musik/tekst/demoindspilning – herefter kaldet 'Værket') skal have en varighed på maximalt 3 minutter og må som udgangspunkt ikke på nogen måde have været fremført eller fremføres, publiceres eller sælges uden DRs udtrykkelige samtykke.

Ved fremførelse, publicering og salg forstås, at originalværket ikke må have været eller blive spillet på offentlige spillesteder, herunder radio, tv, koncerter og på netsider (fx YouTube m.fl.). Har Værket været offentliggjort tidligere fx på SoundCloud eller lign. skal DR med det samme gøres opmærksom på det, og DR træffer afgørelse om værket kan deltage i konkurrencen.

Kilde: dr.dk/melodigrandprix

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen