Eurovision-røvmands imponerende bedrift: Kyssede Kim K's numse to gange

Ukraines indenrigsminister fortæller, at røvmanden fra Eurovision er en kendt tv-personlighed

Røvmandens identitet er nu blevet afsløret. Det viser sig, at det ikke er første gang, at han er i mediernes søgelys. Foto: AP
Røvmandens identitet er nu blevet afsløret. Det viser sig, at det ikke er første gang, at han er i mediernes søgelys. Foto: AP

Det var ingen hvem-som-helst, der lørdag sprang på scenen under Eurovision-finalen og blottede sine balder for godt 200 millioner tv-seere verden over.

Det fortæller indenrigsministeren i Ukraine, Arsen Avakov, til nyhedsbureauet Reuters.

For manden, som hurtigt blev flået ned af scenen af sikkerhedsfolk og siden overgivet til ukrainsk politi, er en kendt tv-personlighed i Ukraine, som gennem flere år har lavet det ene mærkværdige stunt efter det andet. Også her på Ekstra Bladet har vi omtalt manden af flere omgange.

Der er tale om ukraineren Vitalii Sediuk, og indenrigsministeren har lagt en stribe billeder på Facebook, som viser Sediuk blive vist væk af sikkerhedsfolk under showet, der fik assistance fra betjente, som også var til stede under showet.

Artiklen fortsætter under Facebook-beskeden.

- Sediuk er ukrainsk statsborger. Under Jamalas optræden besluttede han sig, med hans egne ord, at udføre sin hobby som 'uofficiel provokerende journalist', skriver Arsen Avakov på Facebook.

Sådan så det ud, da Vitalii Sediuk i september 2016 forsøgte at kysse Kim Kardashians bagdel i Paris. Foto: AP
Sådan så det ud, da Vitalii Sediuk i september 2016 forsøgte at kysse Kim Kardashians bagdel i Paris. Foto: AP

Ville kun kysse Kim K.'s numse
Sidst, vi i Ekstra Bladet omtalte røvmanden, var i september 2016, hvor Sediuk overrumplede Kim Kardashian midt på gaden i Paris. Det skete, selv om Kardashian var omgivet af flere bodyguards. Hun var i Paris for at overvære modeugen.

Se også: Kim Kardashian overfaldet i Paris

Sediuk blev dengang overmandet af Kim Kardashians faste bodyguard Pascal Duvier. Efterfølgende forklarede Sediuk, at han intet ondt havde på sinde, og at han alene ville kysse Kardashians berømte bagdel.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vitalii Sediuk nåede at give Kim Kardashian et ordentligt smækkys på hendes popo, inden han blev overmandet at tililende sikkerhedsvagter. Foto: AP
Vitalii Sediuk nåede at give Kim Kardashian et ordentligt smækkys på hendes popo, inden han blev overmandet at tililende sikkerhedsvagter. Foto: AP

Kravlede ind under Kim K.'s ben
Det samme var tilfældet i 2014, hvor Kardashian ligeledes var i Paris. Dengang med sin mand Kanye West. Da Kardashian på et tidspunkt skulle stige ud af en bil ved en rød løber, sprang Sediuk frem og kravlede ind under Kardashians ben.

Intl. kendte - 3. okt. 2016 - kl. 10:52 Kort før overfald: Kim K. gør grin med sin bodyguard

Kim Kardashian blev meget forskrækket skreg om hjælp, imens hendes mor, Kris Jenner, skreg 'stop det'.

Se Sediuk vise balder under Eurovision i dette Twitter-opslag:

Heldigvis var både paparazzi-fotografer og bodyguards lynhurtige til at hjælpe realitystjernen, inden hun faldt om midt i mængden.

Også dengang ville han bare give berømtheden et velfortjent smækkys, fortalte Sediuk senere til flere medier.

Tilbage i 2014 var Sediuk på spil endnu en gang, da Kim Kardashian og hendes mand Kanye West var i Paris. Her ses Sediuk med solbriller til venstre i billedet. Foto: AP
Tilbage i 2014 var Sediuk på spil endnu en gang, da Kim Kardashian og hendes mand Kanye West var i Paris. Her ses Sediuk med solbriller til venstre i billedet. Foto: AP

Løftede topmodel op i luften
I september 2016 slog Sediuk til under en modeopvisning i Milano. Dengang var det den 21-årige topmodel Gigi Hadid det gik ud over. Sediuk tog hårdt fat i Gigi og løftede hende op i luften, men Gigi forsvarede sig modigt ved at slå på ham med sine knytnæver og sine albuer og fik til sidst vredet sig fri af hans greb, hvorefter han hurtigt løb væk med en råbende Gigi i hælene, der skreg 'hvem helvede er du din lille skid'.

Se også: Topmodel overfaldet af forstyrret fan

Gigi Hadid blev dog stoppet af sin sikkerhedsvagt, der mente, at hun bare skulle lade manden løbe.

 

Topmodellen Gigi Hadid kom tæt på Vitalii Sediuk i september 2016 under en modeopvisning i Milano. Foto: AP
Topmodellen Gigi Hadid kom tæt på Vitalii Sediuk i september 2016 under en modeopvisning i Milano. Foto: AP

Vitalii Sediuk er også kendt for at have kysset Will Smith og krammet Leonardo DiCaprio.

Event & Kultur - 14. maj. 2017 - kl. 07:26 Så du røvmanden til Eurovision? Det skete der med ham

Risikerer seks måneders fængsel
Noget tyder imidlertid på, at stuntet under Eurovision kan blive dyrt for Sediuk. I hvert fald har anklagemyndigehden i Ukraine fortalt, at han risikerer op mod seks måneders fængsel for at have blottet sig under verdens største tv-musikshow. Han er blevet løsladt efter afhøring.

Vitalii Sediuk havde ikke en chance, da han i september 2016 kom i kløerne på Kim Kardashians sikkerhedsvagt Pascal Duvier. Foto: AP
Vitalii Sediuk havde ikke en chance, da han i september 2016 kom i kløerne på Kim Kardashians sikkerhedsvagt Pascal Duvier. Foto: AP

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen