Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Hilda er tilbage i Dansk Melodi Grand Prix

Og hun har sin datter, Annette Heick, og Jacob Riising med, når hun skal være vært på showet

Hilda Heick glemte helt, hvad hun skulle sige under de første prøver, fordi Jacob Riising og Annette Heick lavede så meget fis. (Foto: DR)
Hilda Heick glemte helt, hvad hun skulle sige under de første prøver, fordi Jacob Riising og Annette Heick lavede så meget fis. (Foto: DR)

Danmarks Radio har allerede løftet sløret for, hvilke ti solister, der skal dyste mod hinanden, når Dansk Melodi Grand Prix skal afgøres i Horsens lørdag den 13. februar.

Event & Kultur - 14. jan. 2016 - kl. 05:55 Fra pivfræk til pæn og velovervejet

Nu er der så sat ansigt på de tre personer, der skal være værter på showet, der bliver sendt direkte fra Forum Horsens.

Og det er noget af en Grand Prix-legende, der vender tilbage til musikkonkurrencen. Navnet er Heick - Hilda Heick! Ud over den 69-årige sangerinde, der har stået ved Kelds side i årevis, er det Annette Heick og Jacob Riising, der skal guide publikum og seere gennem showet.

Glemte replikker
Hilda Heick blev med egne ord mildest talt noget overrasket, da DR ringede og sagde, at hun havde fået jobbet. Det havde hun på ingen måde regnet med.

- Jeg var til casting tilbage i oktober. Annette vidste det faktisk ikke før et par dage før. Hun ringede glad og fortalte mig, at hun skulle til prøve, og så kunne jeg fortælle hende, at det skulle jeg også, griner Hilda Heick.

Hun syntes selv, at hendes casting gik halvskidt.

- Til gengæld kørte Annette og Jacob virkelig med klatten. De lavede så meget spas, at jeg glemte, hvad jeg skulle sige. Så da jeg fik at vide, at jeg skulle være vært, reagerede jeg med et 'Er I rigtigt kloge! Ved I, hvor gammel jeg er?', siger Hilda Heick.

Se også: Annette Heick: - Jeg havde altså trusser på

- Men jeg kan da prale med, at jeg er måske er den ældste vært nogensinde - eller i hvert fald en af dem, siger Hilda Heick, der fylder 70 år til foråret.

Hilda Heicks opgave under Grand Prix'et bliver, at hun skal interviewe sangere og sangerinder i det såkaldte green room.

- Jeg kan snildt være bedstemor til de solister, der stiller op, konstaterer hun tørt.

-  Men jeg håber, at jeg gør det godt. Jeg ved i hvert fald præcis, hvordan de har det, siger Hilda Heick, der selv har deltaget ved Dansk Melodi Grand Prix fire gange.

Sammen med Keld var hun første gang med i 1986 med nummeret 'Mirakler', året efter med 'Ha' det godt', i 1989 med sangen 'Sommerregn' og i 1992 med 'Det vil vi da blæse på'.

Det er første gang, at Hilda og Annette Heick skal optræde sammen uden Keld.

Se også: Nøgen Keld Heick med sur datter

- Det bliver sjovt og hyggeligt at prøve. Det plejer jo at være far og datter, der underholder sammen. Og Jacob, ja han skal jo have en mor med, siger Hilda Heick og hentyder til det rejseprogram, som Jacob Riising har lavet sammen med sin mor på DR sidste efterår.

Annette Heick har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix to gange - i 1991 og i 2007 og for Jacob Riising bliver det tredje gang, at han skal stå i spidsen for den historiske popkonkurrence.

Se også: På rejse med Riising: Mor fik også løn

Hilda Heick håber, at hun bliver den næste, som Jacob Riising skal have med ud at rejse. (Foto: DR)
Hilda Heick håber, at hun bliver den næste, som Jacob Riising skal have med ud at rejse. (Foto: DR)

01:35
Se også interview med Simone, som også skal deltage i år (Video: Søren Pingel)

01:58
Sophia Nohr har tidligere været med i X Factor, men nu skal hun prøve noget nyt (Video: Søren Pingel) 

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen