I aften går det løs: Anja klar med flere ændringer

Det danske håb har evalueret torsdagens semifinale og foretager flere mindre ændringer

Anja Nissen går på scenen som 10. artist i aften. Foto: Mogens Flindt
Anja Nissen går på scenen som 10. artist i aften. Foto: Mogens Flindt

Ekstra Bladet i Kijev

Det var smukt, flot og sikkert, da 21-årige Anja Nissen torsdag gik videre til finalen i Eurovision, der afvikles i aften.

Allerede torsdag aften fortalte DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme til Ekstra Bladet, at man ville evaluere på hendes optræden og se, om man kunne optimere den. Og det kunne man.

Se også: Anja afslører: Mit Eurovision-hit lå i skuffen i årevis

Da Ekstra Bladet møder Anja Nissen få timer før, det går løs, afslører hun, at der er foretaget lidt mindre ændringer inden finalen.

- Det er i småtingsafdelingen som hår og makeup. Jeg vil ikke have mit hår glat, men mere naturligt, så jeg kan bevæge mig rundt. Det var smukt før, men jeg tror, det nye er bedre. Min makeup bliver også mere enkel, men kjolen er den samme, siger hun formentlig med henvisning til buksedragt-gate, hvor hendes skifte fra en buksedragt til den røde kjole blev kaldt den vildeste ændring en dansker har foretaget i Eurovision i 10 år.

Event & Kultur - 12. maj. 2017 - kl. 12:16 Benhårde bookmakere giver Anja chokplacering

Også selve showet er ændret, men det er så marginalt, at de færreste formentlig vil opdage det.

- Til min optræden har jeg strammet op enkelte steder. Det handler om at være i centrum af scenen på de rigtige tidspunkter. Hver gang jeg går op på scenen, tænker jeg på, hvordan jeg kan gøre det nyt og bedre, siger hun.

Husk at du kan følge Anja i Eurovision-finalen her på eb.dk og på DR1 klokken 21.

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen