Kriminaliteten fortsætter på Smukfest: Mand med kniv anholdt

Fredag aften fandt politiet en ulovlig kniv, da man visiterede en beruset mand, der forsøgte at komme ind på Smukfest uden armbånd

Politiet er synligt til stede på Smukfest, hvor de patruljerer både festival- og campingområder. Foto: Stine Tidsvilde
Politiet er synligt til stede på Smukfest, hvor de patruljerer både festival- og campingområder. Foto: Stine Tidsvilde

Det er ikke gået stille for sig i Skanderborg, hvor omkring 34.000 daglige gæster hører musik og drikker sig i hegnet over adskillige dage til Smukfest.

Somme tider går det dog for vildt for sig, og fredag blev en beruset mand med en kniv anholdt, efter han havde forsøgt at komme ind på festivalen uden armbånd.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi.

Se også: Vold, tyveri og narko afbryder Smukfests hygge

- Han havde været til gene, og politiet blev tilkaldt. Da man visiterer ham, finder man en ulovlig kniv på ham. Jeg har ikke hørt, at han har truet nogen med kniven, siger Jørn Bystrup, der er vagthavende i Sydøstjyllands Politi.

Her bliver den berusede mand, der var i besiddelse af en ulovlig kniv, anholdt. Foto: Nick Sturm
Her bliver den berusede mand, der var i besiddelse af en ulovlig kniv, anholdt. Foto: Nick Sturm

Mand rev kvinde i håret
Smukfest begyndte onsdag, og der har været opvarmning tre dage forinden. Ekstra Bladet har allerede beskrevet, at der har været sager om vold, tyveri og narkotika i ugens løb.

Se også: Se billederne: Hovednavn afbrudt af voldsom fest

Fredag kunne politiet så fortælle, at der har været mere af den slags.

- Tidligt fredag morgen var der et slagsmål mellem en mand, der er født i 1983, og hans veninde, som han rev i håret. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fik klippet sit armbånd af, siger Andreas Bryld Hansen, der vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi.

Ville klatre over hegn
Vicepolitiinspektøren fortæller desuden, at man fredag morgen fangede tre unge mænd, der forsøgte at kravle over et hegn og ind på festivalpladsen.

Derudover havde politiet og deres narkohund været ude på campingområdet, hvor der opstod 19 sager om euforiserende stoffer.

Sydøstjyllands Politi offentliggør en opgørelse over beslaglagt narkotika i næste uge.

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen