Shubitastisk

'Shu-bi-dua - The Musical' er en festlig fornøjelse – og et vidnesbyrd om, at Michael Bundesen, Michael Hardinger med flere nok er større kunstnere, end de lod som om

(Foto: Anders Brohus)
(Foto: Anders Brohus)

Fredericia Teater: Shu-bi-dua - The Musical, Instruktion: Thomas Agerholm. Koreograf: René Vinther. Kapelmestre: Martin Bergmann Konge og Thomas Møller

5
5.1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

De første toner af 'Den røde tråd' slås an:

’Hvad mon man er, før man blir til ...’

Mange blandt publikum kan slet ikke lade være med at nynne eller synge med, og andre sidder og gynger i sædet. Jeg er såmænd selv lige ved at synge med, indtil jeg kommer i tanke om, at jeg ikke synger så forfærdeligt godt.

Vi er helt åbenbart nede i den del af danskernes kulturelle gods, som mange deles om. Så fælles er det, at det næsten er bevægende.

Vi har ikke så meget fælles, som vi havde engang, men Shu-bi-dua samler tydeligvis vandene. Om jeg så må sige.

Kærlighed
To krav kan med rimelighed stilles til en musical:

Den skal have iørefaldende og medrivende sange, og den skal have en handling, der rammer publikum. Med hensyn til det første har 'Shu-bi-dua - The Musical' jo slet ingen problemer.

Hvad handlingen angår var jeg mere bekymret og var det ikke mindre, da vi ved urpremieren var kommet ti minutter hen. På det tidspunkt lignede det en lidt trist ungdomsroman sat i musik.

Men gradvist får historien kant, og ved forestillingens slutning sidder vi tilbage med en inderligt tilfredsstillende fortælling om opvækst, modning – og kærlighed, naturligvis. Sagt kort handler det om drengen Mick, der tyr til en drømmeverden for at få sammenhæng i sit liv. Som voksen opnår han succes i en overfladisk verden, men indser til sidst at kærligheden og drømmene er mere værd end gods og guld.

Banalt lyder det, og banalt er det vel også, men der er nu mange facetter.

Tennis-sokker
De kommer ikke mindst fra den overflod af sange, der har været en del af soundtracket til mange danskeres liv. Man kunne nok have en fornemmelse af, at det shubiduaske tekstunivers mest er halve camping-rim, tennis-sokker og wienerbrød, men med den skæve historie som grundlag, giver mange af de velkendte sange god mening på en helt ny måde.

Som at blive inviteret ind i en ung drengs fantasifulde og komplicerede hjerne med finurlige ordspil og fjollede billeder. Ikke mindst understreget af Fredericia Teaters idérige scenografi, hvor vinter med et bliver til sommer, en hund – vuffelivov, begribeligvis – i stregtegning kommer gående, og linje 9 pludselig kører ind på scenen.

Det store ensemble – 25 mennesker – fylder jævnligt scenen i knivskarpe, koreograferede danseoptrin, og de gør det forrygende flot.

Folkekære
Stærkest står Emil Birk Hartmann i hovedrollen som Mick. Troværdig i sin tvivl og vældig velsyngende.

Men stjernerne i forestillingen er nu Shubiduas sange. De bliver egentlig ikke fortolket, men typisk sunget med stor respekt for originalerne, og det fungerer.

Skønt forestillingen er spækket med sange, slutter ensemblet af med et potpourri over nogle af de mest folkekære Shubiduasange, som af den ene eller anden grund ikke fandt plads i musicalen. Skulle de have sunget dem alle, var de nok i gang endnu.

'Shu-bi-dua - The Musical' er en festlig fornøjelse – og et vidnesbyrd om, at Michael Bundesen, Michael Hardinger med flere nok er større kunstnere, end de lod som om.

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen