Skuffet Anja: - Jeg gjorde alt

Den unge sangerinde gjorde sit bedste og håber, at hun har gjort danskerne stolte

00:48
Se eller gense højdepunkter med de mest populære sange her, som desværre ikke inkluderer Anja Nissens danske bidrag. (Video: AP/Eurovision)

Ekstra Bladet i Kijev

- Jeg er skuffet. Jeg tror, at alle havde forventet, jeg klarede mig bedre.

Sådan lød den første reaktion fra det danske Eurovision-håb Anja Nissen, efter 20. pladsen ved verdens største sangkonkurrence var en realitet.

Ole Tøpholm har været Grand Prix-fan siden folkeskolen. Foto: Mogens Flindt Ekstra Bladet+ Bag om Grand Prix-Ole: - Nu rammer nedturen

Og det var en tydeligt skuffet sangerinde, der i vanlig imødekommende stil mødte pressen.

- De andre artister har igen og igen sagt, at jeg har gjort det godt, eller at de troede, jeg ville vinde. De har også sagt, at jeg havde den bedste vokal i konkurrencen, så selvfølgelig er jeg skuffet. Publikum brølede, når jeg var på scenen, men når alt kommer til alt, så leverede jeg den bedst mulige præstation, siger hun.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

Hun ærgrede sig over sin plads, som sang nummer 10, da det betød, at den portugisiske vinder skulle synge umiddelbart efter hende. Men ugen igennem har hun igen og igen gentaget, at hendes vigtigste mål var at levere den bedst mulige præstation og gøre danskerne stolte.

Det håber hun er sket, selv om det ikke blev til den plads i top-3, som DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme havde drømt om.

- Jeg er ikke en superhelt, men jeg synes, jeg gjorde mit bedste. Jeg gav 120 procent på scenen, og jeg kunne mærke publikum. Jeg gjorde mit bedste, forklarede hun og fortsatte.

- Jeg er stolt af at have repræsenteret Danmark, og jeg håber, at jeg har gjort danskerne stolte. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne.

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen