UPS! Star Wars-foto havnede i saudiarabisk skolebog

Der er grænser for hvor sjove, skolebøger må være

Yoda på plads i FN. Foto: Shaweesh / Gharem Studio
Yoda på plads i FN. Foto: Shaweesh / Gharem Studio

Se også: Skuespiller bekræfter: Ja, prinserne er med i filmen!

Saudi-Arabiens undervisningsminister har måttet undskylde og trække en skolebog med et billede af den lille, grønne Jedi Master Yoda tilbage.

Billedet af Yoda, der sidder ved siden af den afdøde kong Faisal, mens han underskriver papirer i forbindelse med oprettelsen af FN i 1945 er en fotomanipulation udført af den saudiarabiske kunstner Shaweesh.

Yoda kunne sandsynlig gøre meget nytte i FN. Desværre befinder han sig - så vidt vides - i en galakse langt langt borte.
Yoda kunne sandsynlig gøre meget nytte i FN. Desværre befinder han sig - så vidt vides - i en galakse langt langt borte.
 

Billedet med titlen 'United Nations (Yoda)' stammer fra en serie, hvor kunstneren photoshoppede superhelte og filmfigurer ind i historiske fotos. Blandt andet satte han Captain America og Darth Vader ind i ægte historiske sammenhænge.

Hvordan billedet er havnet i den officielle skolebog er dog lidt af et mysterium. Heldigvis er det straks blevet udpeget en komite, der skal undersøge omstændighederne vedrørende den 'utilsigtede fejl'. Det skriver BBC News.

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen