Vildskud! Er dette verdens dårligste Grand Prix-tips nogensinde?

Det har vist sig at være sværere end som så at skulle forudsige det endelige resultat ved Det Europæiske Melodi Grand Prix

Anja Nissen fik en 20. plads i årets Eurovision. Foto: Mogens Flindt
Anja Nissen fik en 20. plads i årets Eurovision. Foto: Mogens Flindt

Belgien vinder Eurovision, og Portugal kommer end ikke i top-10.

Sådan lød spådommen fra Adobe forud for årets Eurovision, hvor virksomheden analyserede 29 millioner Eurovision-opslag på tværs af de sociale medier for at finde ud af, hvem de mest populære artister var.

Event & Kultur - 14. maj. 2017 - kl. 00:37 Jordskredssejr: Portugal vinder Eurovision

Men det er næsten imponerende, så dårligt Adobes top-10 passede med det endelige resultat:

Adobes top-10

1. Belgien (blev nr. 4)

2. Italien (blev nr. 6)

3. Frankrig (blev nr. 12)

4, Grækenland (blev nr. 19)

5. Storbritannien (blev nr. 15)

6. Tyskland (blev nr. 25)

7. Irland (røg ud i semifinalen)

8. Australien (blev nr 9)

9. Schweiz (røg ud i semifinalen)

10. Bulgarien (blev nr. 2)

Hos Adobe tager kommunikationschef Jes Schyum den humoristiske spådom med et smil.

- Det er, hvad der kan ske. Jeg spekulerede også over det, da Portugal vandt. Men vi har gjort vores bedste. Vi har lavet listen ud fra, hvad der var mest omtalt og tænkt, at det mest omtalte ville vinde, siger Jes Schyum til Ekstra Bladet.

- Fik du en skidt smag i munden, da du så, hvor langt den rigtige top-10 var fra jeres bud?

- Nej, jeg tænkte bare, at den var anderledes. De fleste af vores analyser har en fejlmargin på 3-4 procent. Vi tager det til efterretning og må konstatere, at vores forudsigelse var bedre sidste år, siger Jes Schyum.

- Tør I stadig prøve igen til næste år?

- Ja, det gør vi, for det er meget sjovt. Jeg tror, at det i år har handlet om, at folk sidder i sidste øjeblik og skal stemme. Så kommer følelserne og tager over.

Se også: Anja frikender DR: Jeg troede det var realistisk

Spotify fejlede også
Den verdensomspændende streaming-tjeneste Spotify forsøgte sig også med en dristig forudsigelse af slutresultatet ved Eurovision Song Contest, men her viste det sig også at være særdeles vanskeligt at spå om Top 10-placeringerne til det europæiske mesterskab i pop-musik.

Drilsk kan det også være at skulle forudsige dansk-australske Anja Nissens endelige placering til den farverige Grand Prix-fest.

Spotify havde således tippet den 21-årige sangerinde med den imponerende sangkraft til at slutte den klassiske point-uddeling af med en samlet andenplads. Men ak nej, den yndige, blonde sanglærke dumpede som bekendt ned på en skuffende 20. plads, da tv-seerne også havde fået afgivet deres stemmer.

Det østrigske indspark af Nathan Trent med nummeret 'Running On Air' – som blot endte fire pladser højere end Danmark – var tilmed tippet som vinder af Det Europæiske Melodi Grand Prix.

Event & Kultur - 14. maj. 2017 - kl. 14:29 Anja afslører: Det skal jeg lave nu

Spotifys bud på en top 10.

1. Nathan Trent - Running On Air (Austria), blev nummer 16

2. Anja Nissen - Where I Am (Denmark), blev nummer 20

3. Blanche - City Lights (Belgium), blev nummer 4

4. Robin Bengtsson - I Can’t Go On (Sweden), blev nummer 5

5. Isaiah - Don’t Come Easy (Australia), blev nummer 9

6. Kasia Moś - Flashlight (Poland), blev nummer 22

7. JOWST - Grab The Moment (Norway), blev nummer 10

8. Kristian Kristov - Beautiful Mess (Bulgaria), blev nummer 2

9. Salvador Sobral - Amar Pelos Dois (Portugal), blev nummer 1

10. Dihaj - Skeletons (Azerbaijan), blev nummer 14

Portugisisk jordskredssejr
Salvador Sobral endte som bekendt med at sejre i overlegen stil med hele 758 point med nummeret 'Amar Pelos Dois', og den særegne portugiser blev efterfulgt af Bulgariens delegation på andenpladsen, der formåede at charmere og synge sig til 615 point. Showets nummer to og nummer et er således blot nummer otte og ni på streaming-tjenestens tip til en Top 10.

Til Spotifys forsvar kan og skal det indvendes, at det digitale musik-bibliotek nok nærmere gik mere matematisk til værks end ligefrem at kaste blikket direkte ind i den mystiske spåkugle. Men lige misvisende blev det dog.

Der blev nemlig taget udgangspunkt og rangeret ud fra de enkelte sanges popularitet på streamingtjenesten. Og på baggrund af streaming-data fra de seneste to uger op til finalen i Kijev, havde Spotify rangeret alle finalesange og kom altså på den måde frem til det – set i bakspejlet – horrible resultat (afspilninger fra kunstnerens hjemland var ikke medregnet).

Event & Kultur - 14. maj. 2017 - kl. 07:26 Så du røvmanden til Eurovision? Det skete der med ham

kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen