Man skal altså have nogle meget flotte bryster, hvis man skal møde op til en
fest iført en bh til en værdi af 10,6 millioner kroner. Men det har den
brasilianske supermodel Adriana Lima i høj grad også. Brystholderens pris
lever helt op til hendes flotte bryster.
Og selve brystholderen, der er designet af Damiani, har selvfølgelig fået det meget sigende navn 'Bombshell Fantasy Bra'. Den glitrende blålige bh er sammensat af en eksplosion af dyre smykker, der består af 60 karats hvide diamanter samt 82 karats topaser og safirer.
Trafikken gik i stå
Trafikken gik også nærmest i stå, da Adriana Lima igår ankom til
undertøjsfirmaet Victoria's Secrets fest i deres afdeling på Herald Square i
New York. Den brasilianske brystbombe ankom til stedet i en åben hvid
sportsvogn og blev hjulpet ud af bilen af to smokingklædte herrer. Og alles
øjne var naturligvis rettet mod hendes gyldne fortrin.
Victoria's Secret er kendt for deres luksuriøse undertøj og storslåede modeopvisninger, hvor modellerne ofte pryder catwalken'en iført trusser, bh og englevinger.
Den 29-årige brasilianske supermodel Adriana Lima startede allerede sin model-karriere som 15-årig, da hun vandt modelbureauet Fords konkurrence 'Supermodel of Brazil'. Adriana Lima har været på forsiden af store modemagasiner som Vouge og Marie Claire, og i år 2000 startede hun som en af Victoria's Secrets mange smukke 'engle'.
