Joan Ørting: Jeg er sjov at bolle med

Del på
Messenger!

Send artikel

Sexologen Joan Ørting taler ud til sin Varm Weekend-partner Karen Seneca: Joan lider altid af hjemve, hun har aldrig prøvet at dyrke sport, men er til gengæld gift med en dejlig elsker

Når jeg fortæller, at vi arbejder sammen, spørger mange: Er hun ikke rigtig kinky med sexorgier og sådan noget? Er det ikke irriterende?
Det er nok, fordi jeg har fortalt om den sexologuddannelse, jeg fik i Holland, hvor vi skulle dyrke sex, mens lærerne stod og så på. Men jeg synes, at det er sjovt at blive forbundet med sex. Det er jo en del af mig. Ser du dig selv som en sexbombe?

Nej, jeg har set mig selv sådan engang, men ikke længere. Jeg ved godt, at jeg er meget sjov at bolle med... det siger Carsten i hvert fald. Han synes, at jeg er så god at bolle med.

Jeg tror, at det er, fordi jeg indlever mig, når vi er i gang. Der er en grund til, jeg er sexolog, for jeg har stadig meget at lære.

Men jeg er ikke sådan en, der går og tænker på sex hele tiden og på, at nu skal jeg hjem og have den i alle huller. Jeg tænker mere på, at nu skal jeg hjem og hygge mig og tænde stearinlys og se en film med Carsten.

Come on. Det handler vel også om sex?
Jeg får rigtig god sex hos Carsten. Han er både stor og veludrustet og god til at forføre. Jeg har været utro i alle mine tidligere forhold, men det har jeg ikke været her. Hvorfor skulle jeg det? Jeg ved, at han ville give mig lov, hvis jeg havde lyst.

Du har ikke været sammen med andre end ham de sidste seks år?
Ja, altså jeg kysser rundt, når jeg er fuld og glad, for så har jeg så meget kærlighed i mig. Jeg synes, at folk er sexede og smukke. Sidst vi holdt fest med personalet på sexolog-uddannelsen, endte det med, at vi alle lå i en bunke på gulvet og kyssede. Imens sad Carsten i baren og talte om hjemmesider.

Bliver han ikke jaloux, når du kysser andre?
Da han giftede sig med mig, vidste han godt, at han skulle dele mig med mange. Og det kan han sagtens rumme. Jeg elsker at flirte, når jeg holder foredrag. Hvorfor nøjes at flirte med en, når man kan flirte med 200?

I blev gift for to år siden. Er det, til døden jer skiller?
Lige nu lever jeg på landet sammen med Carsten og en masse små killinger. Om fem år bor jeg måske i et højhus i New York og er single. Det kan man ikke vide, selv om jeg regner med, at Carsten og jeg skal være sammen i rigtig mange år.

De fleste mænd ville give deres højre arm for at møde dig. Hvad er det, du har?
Jeg tror absolut ikke, at det er mit udseende. Jeg tror, at de kan se, jeg er i live. Jeg bliver meget glad og meget ked af det.

Jeg har mange følelser, som hænger lidt uden på tøjet, men det gør ikke noget, så græder jeg bare eller skriger eller bliver vred.

Dit store, varme smil er ikke påtaget?
Det synes jeg ikke. Tværtimod er jeg blevet så ærlig med alderen, og jeg kan ikke holde uautentiske mennesker ud. Jeg har lært, at det, der sidder under masken, er det, der virker. Det naturlige.

Jeg har taget en beslutning om ikke at jage ungdomsansigtet. Det skal jeg ikke, for det bliver en meget hård kamp mod alderen. Jeg tror på, at en farverig kjole sammen med en naturlig livsglæde overskygger rynker.

Hvilke mænd falder du for?
Folk har tit undret sig over mine kærester. Forleden så jeg en høj, flot fyr på gaden med et spastisk ben, og så tænkte jeg: Ham kunne jeg godt falde for.

Jeg forelsker mig ikke i ham den oplagte. Han skal være bedst inden for sit felt, men ham, der er helt vildt smart, og pigerne er vilde med, holder jeg mig fra. Den slags mænd, der har haft travlt med sig selv og med at tjene penge, interesserer mig ikke.

Den hæmmede, unge fyr eller ham, der er lidt grim, vil jeg hellere have, for det er de bedste kærester. De bruger ikke tid på at være smarte og udadvendte, men på det, de er gode til.

Vi kender den søde, smilende Joan. Har du en mørk side?
Nej, jeg har altid haft et meget lyst sind. Har altid været glad. Selv da jeg var i krise, var det ikke noget, jeg skiltede med. Og jeg ved, at selv om jeg er trist nu, kan jeg vågne op og være glad igen. Jeg kan altid se solen.

Du bliver aldrig vred?
Jeg har lige skældt en ven så voldsomt ud, at alle naboerne kunne høre det. Jeg blev så hidsig, fordi han havde svigtet tre aftaler i træk. Det var nok.

Forleden blev jeg tosset. Jeg havde købt god kvalitetsmad, og Carsten gik helt vildt op i at lave sovsen, men da det blev serveret, var der ikke noget grønt. Så nægtede jeg at spise det.

Han ved, at jeg vil have noget grønt – ellers gider jeg ikke have det. Han blev så ked af det, så fik jeg ondt af ham, og så var det overstået. Jeg kan godt lide, at vi sådan holder nogenlunde det der med 600 gram frugt og grønt om dagen.

Jeg gider ikke spise det der proletarpølser og sovs. Men der ryger lidt mere hvidt brød ind, efter jeg mødte Carsten, lidt mere wienerbrød.

Du lyder helt vild sund. Er du det?
Jeg er ikke disciplineret. Kan ikke holde det der med, at nu skal jeg gå en tur eller drikke en frugtsmoothie hver dag.

Jeg kan heller ikke gå til motion, for jeg ved, at jeg ikke vil holde det. Jeg har aldrig prøvet at lave sport eller set et fitness-center indefra.

Er der et træk ved dig selv, som du er mindre glad for?
Jeg lider hele tiden af hjemve. Jeg skal altid hjem – uanset om jeg er i Skagen eller Sverige og optræde, så suser jeg hjem. Det er lidt anstrengende for mig selv. Jeg kan ikke sådan bare blive der.

Bare i dag da jeg ankom til København, selv om jeg altid har følt mig hjemme her, kan jeg få hjemve. Og når vi går til fester, lader Carsten være med at drikke, så han kan køre os hjem.

Du er hele Danmarks yndlings-sexolog. Når du går på gaden, dytter folk efter dig og vinker. Du har din egen skole. Kan du få armene ned?
Jeg står ikke på toppen og ser ned på det, jeg har udrettet. Der er meget, jeg gerne vil, men jeg er virkelig taknemmelig for at have fået den position.

Det er jo fuldstændig vildt, at folk gider spørge mig til råds og gå på min uddannelse. Jeg var hende, der var gift med ham indvandreren. Hende, der var i krise gennem hele 30-års-alderen. Siden jeg fyldte 40, er det bare gået opad.

Hvad er det største, du har gjort?
Da jeg var 34, tog jeg helt alene på trekkingtur i Himalaya, fordi jeg ville finde ud af min egen styrke. I dag har jeg behov for at finde min sårbarhed.

Nu handler det om at elske, om at turde være svag og græde. Jeg har lige grædt i tre dage, fordi min kat blev kørt ihjel. Jeg græder ikke kun over katten, men over den der uskyldighed, der bliver ødelagt - og nu græder jeg igen, for jeg bliver så ked af det.

Det var så slemt, men man må give slip og have tillid til, at det rigtige sker. Selv om jeg har svært ved at se det rigtige i lige netop det. Ligesom man skal give slip på jalousi eller en kæreste, der ikke vil have en. Nogle gange må man bare give slip.