Indlæser...

Sexede spanske fristelser

Filmstjernen Penelope Cruz lancerer tøjkollektion med søsteren Monica. Se billederne af de sprængfarlige, sexede søstre her

18:22, 10. okt 2007 | Philip Thomsen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Penelope Cruz er en af verdens mest sexede filmstjerner, men hendes forældre har heller ikke været karrige med de gode gener, når det kommer til lillesøster Monica, der ernærer sig som danser og tv-skuespiller.

Sammen udgør de sexede spanske søstre en sprængfarlig cocktail, der her er sat i aktion for lanceringen af deres helt egen tøjkollektion, der i dag lanceres i København og resten af verden.

– Det er noget, som vi altid har drømt om. Vi har altid elsket tøj, begge to, og plejede at gemme os på badeværelset, hvor vi sad og tegnede i en stak modemagasiner for vise hinanden, hvordan vi selv ville have designet kjolerne, fortæller Penelope Cruz til New York Times.

Arbejder hårdt
Det er den spanske modebutikskæde Mango, som søstrene Cruz har designet klude for. Og ser man tilbage på, hvordan gæstedesignerne Karl Lagerfeld og Stella McCartney tog H&M med storm – og Kate Moss blev et hit for TopShop med sin særlige tøjlinje, skal søstrene Cruz nok få succes hos Mango.

Penelope mener selv, at hun kan takke sine forældre for, hvor langt hun er nået:

– Jeg er opdraget til at være perfektionist og det til en grad, hvor mine omgivelser hævder, at jeg er en kontrolfreak. Jeg investerer altid en masse tid og energi i mine projekter, fordi jeg vil have, at resultatet skal være perfekt. Min søster er på nøjagtig samme måde. Vi arbejder hårdt – det har vores forældre lært os. De var meget fattige og måtte knokle dag og nat for at skaffe penge til tøj, mad og vores skolegang. Derfor yder vi altid 100 procent – det skylder vi dem.

Annonce