Årets bademode er topløs

Flere og flere piger gider ikke de hvide streger fra soltoppen. Derfor kommer det til at vrimle med topløse badenymfer på strandene i år

  • Den 'nye' mode kommer helt sikkert til at trække såvel mænd som kvinder til strandene i år. (Foto: Søren Jensen)
« Forrige
Den 'nye' mode kommer helt sikkert til at trække såvel mænd som kvinder til strandene i år. (Foto: Søren Jensen)
1 af 4
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Husarerne har pebet i årevis. Det har nemlig været småt med topløse kvinder på badestrandene.

Men nu er der håb på vej – både for de ivrige mandeøjne og for de piger, der egentlig helst vil sole sig uden bh.

Den amerikanske nypuritanisme havde fået sådan et tag i de danske kvinder, at selv yndige små ungpigebryster blev lukket inde bag soltoppe.

Det var ganske enkelt 'dårlig stil' at flashe sine bare bryster på stranden – også selv om det betød irriterende hvide striber fra stropperne, som ikke kunne skjules, når pigerne efterfølgende tog en lille nedringet sommerkjole på.

Tarvelig smag
– Grunden til, at bademoden igen bliver topløs, er, at folk er blevet lede og kede af det kunstige og bornerte. Silikonebryster blandt unge er i den grad tegn på tarvelig smag, fordi det naturlige – det sunde – det grønne atter nyder fremme. Og med til det naturlige hører også en øget afslappethed, som blandt andet betyder, at kvinderne igen kan tillade sig at ligge uden overdel på, når de er på stranden, siger modeekspert Kiki Sørum.

Ifølge den norske modeekspert er det i øvrigt nemt at se, hvis kvinder ligger og lufter et par nøgne silikonebryster.

Strutter af silikone
– Hvis brystvorterne strutter lige op i luften, når kvinden ligger ned, er der noget galt, for tyngdekraften bør få brysterne og dermed brystvorterne til at glide ud mod siden, forklarer hun.

Flere modeeksperter mener, at der langsomt over de seneste par år er sket en ændring i kvindernes holdning til topløs solbadning i retning af det mere frie og afslappede. Men de er også enige om, at det store gennembrud kommer i år.

Men om der nu igen bliver nærmest 70’er-stemning på strandene, tør de ikke love.

Den kropslige løssluppenhed, der fulgte i kølvandet af kvindefrigørelsen, ligger endnu et stykke fra den holdning, de unge kvinder har til deres kroppe i dag.

Kun én ting skal de topløse debutanter huske: solcremen. Og helst i tykke lag.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik