flash

Louise fortæller om bruddet med Jes Dorph: Var ikke klar til ny begyndelse

Louise Dorph-Petersen og Jes Dorph-Petersen fortalte offentligheden i december sidste år, at de skulle skilles. Nu fortæller Louise om bruddet på sin blog

  • Louise ønsker eksmanden alt det bedste. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Louise ønsker eksmanden alt det bedste. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

I begyndelsen af december sidste år meddelte Louise og Jes Dorph samtidig på Facebook, at de skulle skilles, og at de ikke havde yderligere kommentarer.

Nu - syv måneder efter de flyttede fra hinanden i sommer sidste år - fortæller Louise dog om hele forløbet omkring bruddet på sin blog, der normalt kredser om boligindretning. Og det fremgår tydeligt, at det ikke var en rar periode for Louise, da de to flyttede fra hinanden.

- Jeg havde ikke lyst til at starte forfra. Havde ikke lyst til at pakke ud og finde pladser til det hele. Jeg var slet ikke klar til en ny begyndelse, et nyt hjem, et nyt liv. Men omstændighederne gjorde, at det var bedst sådan, skriver Louise Dorph-Petersen.

Drømmen om kernefamilie
Længe stod flyttekasserne i den nye bolig som et symbol på drømmene om en familie på fem, som nu var gået i stykker. Nu måtte Louise i stedet forsøge at finde sig til rette med sin teenagesøn og datter - bare de tre.

- Jeg indrømmer, at jeg græd meget. De første mange måneder i min nye lejlighed var fyldt med gråd. Jeg rejste mig lidt og faldt igen. Pakkede én flyttekasse ud af gangen, og opgav igen, pakkede ud og opgav, rejste mig og faldt, skriver Louise.

Samtidig havde hun en følelse af, at hun måtte skjule sig. Hun havde ikke lyst til, at medierne skulle skrive om hende og Jes' adskillelse, inden de selv var klar til at offentliggøre det. Og mens hun sad der i sin lejlighed, fik håbet om, at hun nok skulle rejse sig igen, forsvundet.

- Jeg græd over de nye lyde, de nye lugte, de larmende naboer, den manglende vaskemaskine og turene på vaskeriet. Alt virkede uoverskueligt og på alle måder ensomt, skriver hun.

EKSTRA : Jes Dorph-Petersen Danske kendte - 8. dec. 2015 Jes Dorph skal skilles

Lykkelig udgang
Selv om meget af blogindlægget handler om sorgen og de fortabte drømme, ender det heldigvis lykkeligt, beskriver Louise Dorph-Petersen.

- Når jeg vågner, er jeg glad for min fine lille lejlighed. Jeg føler mig heldig, føler, at det er her, jeg hører til. Jeg får stadig slag og snubler i ny og næ, men jeg er klar til foråret, og jeg tror på, at sommeren bliver fuld af glæde og lykke, skriver hun.

Der er kun én flyttekasse, som mangler at blive pakket ud, og den tilhører teenagesønnen, som altså selv må sørge for at få tingene på plads, lyder det.

De kendte ankommer til indsamlingsshowet Knæk Cancer Live 2015 Danske kendte - 11. feb. 2016 Jes Dorph: Jeg har fået ny kæreste

Parret blev gift 5. oktober 2013, hvor de blev viet i Trinitatis Kirke i København.

I 2012 blev Jes Dorph-Petersen skilt fra Lene Lindholm Mortensen, som han har sønnen Jens Emil sammen med. Jes og Lene blev kærester tilbage i 1986 og gift i 2000.

I midten af februar kom det frem, at Jes Dorph-Petersen har fået en ny kæreste. I den forbindelse sagde Louise Dorph-Petersen til Ekstra Bladet:

- Jes er en god mand, der fortjener et godt liv på alle måder. Også når det gælder kærligheden, så jeg ønsker ham naturligvis det bedste.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Louise Dorph-Petersen i forbindelse med denne artikel, men hun har ikke vendt tilbage med yderligere om sit blogindlæg.

MARTIN 2 EKSTRA Kendte Årets skilsmisser: De gik fra hinanden i 2015

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen