flash

Mange vil opleve Mickey på glatis

Anders And, Mickey og Minnie Mouse og resten af klanen står snart på skøjter i Danmark

  • Mickey og Minnie inviterer publikum med til den afrikanske savanne, hvor Simba, Timon og Pumba laver løjer. Bagefter går rejsen til den lille havfrue Ariels mystiske undervandsrige, og dernæst til London med Peter Pan og Wendy, før alle svæver med til Ønskeøen og besøger Klokkeblomst. Endelig skal eventyrlandet Arendal også aflægges visit. Her imponerer de to prinsesser Anna og Elsa, bjergeventyreren Kristoff og alles yndlingssnemand Olaf, med skøjtekunstner. (Foto: PR)
Mickey og Minnie inviterer publikum med til den afrikanske savanne, hvor Simba, Timon og Pumba laver løjer. Bagefter går rejsen til den lille havfrue Ariels mystiske undervandsrige, og dernæst til London med Peter Pan og Wendy, før alle svæver med til Ønskeøen og besøger Klokkeblomst. Endelig skal eventyrlandet Arendal også aflægges visit. Her imponerer de to prinsesser Anna og Elsa, bjergeventyreren Kristoff og alles yndlingssnemand Olaf, med skøjtekunstner. (Foto: PR)

35.000 har allerede sikret sig billet til Disney on Ice, og arrangørerne kan snart melde udsolgt til de 12 opsætninger af Disneys 25 års jubilæumsshow, der i februar lægger vejen forbi Danmark.

Disney on Ice, der spiller den 17. og 18. februar i Forum i København og 20. og 21. februar i Sparekassen Fyn Arena i Odense er tæt på udsolgt.

Publikum, der har sikret sig billet, kan opleve et internationalt hold af skøjteløbere i kostumer til tonerne af et musikalsk potpourri af Disney-hits og andre klassikere. 

Besøg hos Løvernes Konge, Ønskeøen og Arendal
I det store jubilæumsshow er Mickey og Minnie værter på en rejse, der tager publikum med til fire fantastiske fantasiverdener: Løvernes KongeDen lille Havfrue, Peter Pan og Frost.

Også Anders And, Andersine og Fedtmule vil være at finde på isen.

Disney on Ice besøgte sidst Danmark i 2014, hvor mere end 25.000 publikummer oplevede showet i Odense og København.

Billetter til denne 25. udgave af Disney on Ice kan købes på Billetnet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i flash!

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen